Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærer: Jeg giver 2.067 karakterer i løbet af et år

I en video på Facebook fortæller lærer Lars Boje Mathiesen om de karakterer, han har givet i løbet af året. Et antal, der når op mere end 2.000. Bare i engelsk i to 9. klasser har han givet 642 karakterer i år.

Hvor mange karakterer giver du som lærer på et år? Det har Lars Boje Mathiesen, der underviser i samfundsfag, hirstorie, engelsk og kristendom, regnet ud.

Julie Yapa Sørensen
Start debatten
2. juli 2018, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg tager ikke stilling til, om det skal være det ene eller andet. Jeg vil bare forsøge at give jer noget data", siger Lars Boje Mathiesen i videoen, som han har lagt på Facebook.

Lars Boje Mathiesen forsøger med sin video at puste liv i debatten om karaktergivning. Han underviser i 8. og 9.klasse, hvor han har klasser i samfundsfag, engelsk, kristendom og historie.

I videoen fortæller Lars Boje Mathiesen, at han har 215 elever i løbet af ugen, hvor han har nogle af eleverne i flere fag.

Han giver 642 karakterer i 9.klasse

I videoen lægger han ud med et større regnskab over, hvor mange karakterer i engelsk han har delt ud til eleverne i sine to 9. klasser i løbet af året.

Han giver tre standpunktskarakterer om året både mundtligt og skriftligt. Derudover er der terminsprøve én gang om året.

"Nu er det sådan, at terminsprøven faktisk består af fire karakterer, der samlet set giver én karakter. Men for ikke at blive skudt i skoene over at tallene er høje, har jeg valgt et konservativt skøn og sat terminsprøven til én", fortæller han og siger, at antallet af terminsprøvekarakterer kunne have været 152 i stedet for de 38.

Lars Boje Mathiesen fortæller videre, at der er fire mundtlige og fire skriftlige fremlæggelser i engelsk, der har til formål at give læreren en pejling af, hvilken standpunktskarakter eleven skal have. Og så er engelsk et af de fag, som eleverne er sikre på at skulle op i til de afsluttende 9. klasseprøver.

Det betyder, at Lars Boje Mathiesen på ét år i engelsk giver 642 karakterer til 38 elever.

Er over to tusinde karakterer mange eller få?

Han pointerer, at 19 elever i hver klasse er et relativt lavt elevtal sammenlignet med andre 9. klasser.

Han fortæller, at der tegner sig nogenlunde samme billede i 8.klasse, selvom de ingen eksamener har. Han giver her 604 karakterer i engelsk om året til de 72 elever, der går i de tre 8.klasser.

Og så er der karakterne i kristendom, historie og samfundsfag. Her får eleverne enten to eller tre standpunktskarakterer, alt efter om de går i 8. eller 9.klasse. De har også cirka fire fremlæggelser eller skriftlige opgaver om året.

I alt har Lars Boje Mathiesen i 2018 afgivet 2.067 karakterer i samfundsfag, engelsk, historie og kristendom.

"Så er det op til jer at bedømme, om det er for mange, for få eller om det er tilpas. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Dette indlæg er ment til at kvalificere debatten lidt om karakterer i folkeskolen", slutter han med at sige.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer: Jeg giver 2.067 karakterer i løbet af et år

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS