Energibevidste skoler kan få del i guleroden

Et dunkelt lys fra de gamle lysstofrør i klasseværelserne på Arden Skole i Mariagerfjord Kommune er historie- sidste år blev de gamle rør skiftet ud med nyt, hvidt lys, som vil spare skolen for adskillige tusinde kroner de næste år. Og 20 procent af pengene ryger direkte i lommen på skolen selv.

Dén gulerod ansporer til investeringen i det miljørigtige tiltag. Alligevel er økonomiske sparemotiver netop fraværende i næsten 33 procent af Danmarks kommuner. Det viser en undersøgelse, som Elsparefonden har lavet blandt kommunernes energiansvarlige.

Del i guleroden

Det ærgrer Poul Erik Pedersen, som er projektleder i Elsparefonden.

"Du kommer længere med gulerod end med pisk, og incitamentsordninger er et oplagt redskab til at flytte på forbruget, fordi alle får en bid af kagen«, Det er op til de enkelte kommuner, hvor højt incitamentet skal være,

"Men der er ingen tvivl om at jo større besparelse, jo større incitamentet vil der også være til at spare endnu mere på elforbruget", siger Poul Erik Pedersen, som mener, det bør være diskussionspunkt mellem skoler og kommuner og politikere.

Derfor vil han gerne slå et slag for er den sidste tredjedel af kommunerne også får en incitamentsordning.

"Der er brug for, at der kommer fokus, dels på hvor meget, der kan spares, og dels på hvad der skal til for at realisere besparelserne", siger Poul Erik Pedersen til folkeskolen.dk.

Hvad der er sparet er tjent

Den argumentation vækker genklang i Kommunalteknisk chefforening, KTC. Her understreger formand Torben Nøhr, at der er noget at løbe efter:

»Skolen, teknikerne og kommunekassen - alle kan hente mange penge på kort sigt, fordi investeringer i energi har meget korte tilbagebetalingsperioder«, siger han.

I Fredensborg Kommune er Thomas Rysgaard Jacobsen primusmotor bag et incitamentsprojekt, der netop er skudt i gang. Hans vurdering er, at kommunen kan spare 10 procent på energiregningen, hvis blot skolerne får en grund til at slukke for ventilationen i ferierne, justere på varmen og i det hele taget tage ansvar.

Løsningen er ifølge Thomas Rysgaard Jacobsen at opstille et fair budget for en given ejendoms energiforbrug - og føre de penge, der kan høvles af budgettet tilbage i lommerne på pedel, skoleleder og teknisk forvaltning. Det giver ejerskab over bestræbelserne på besparelser og ejerskab giver resultater.

I Mariagerfjord Kommune, som Arden Skole hører under, er kalkulerne allerede lavet og incitamentsordningen en realitet. Sidste år investerede kommunen 800.000 kroner i energibesparende tiltag, som vil spare den for 175.000 kroner. 80 procent af investeringen betaler institutioner som Arden Skole selv tilbage med besparelsen. Den sidste femtedel kan den bruge, som den vil - og netop dét element er ofte afgørende for, at oliefyret bliver skiftet, og eleverne skriver i lyset af energirigtige lamper.