"Nå skal vi på kjøkkenet."
Efter en hel dags arbejde på universitetet i Agder i Norge med ordlister, oversættelser, research og snak var lærerstuderende Stefanie Sommer Foss og Simone Tidselbak klar til at flade ud på værelset.
Men nej. Nu skulle de sammen med de øvrige lærerstuderende, undervisere og lærere fra Danmark, Norge og Finland i gang ved gryder og pander.
"Det var ikke lige, hvad jeg havde tænkt mig. Men når jeg husker tilbage, så var det nok der, mens vi stod og lavede mad, snakkede og grinede af, hvor forskelligt de nordiske landes forhold til mad alligevel er, at jeg virkelig blev engageret," fortæller Stefanie Sommer Foss.
Hun og Simone Tidselbak gik på læreruddannelsen, da det store samarbejdsprojekt Nordisk Smag løb af stablen. De kendte ikke hinanden før projektet, og første del var en tvungen opgave, hvor de med baggrund i hver sit fag - Stefanie fra madkundskab og Simone fra naturfag - skulle være med til at udvikle på et stort nordisk undervisningsmateriale.
De skulle kun have været med på en lille del, men tvang udviklede sig til lyst, og de endte med at tage en ordentlig bid af kagen.
"For mig gjorde studieturen også forskellen. Og så var der et øjeblik mere. Da Stefanie og jeg sad og forberedte noget om æg, og det gik op for mig, at hun vidste noget helt andet om æg, end jeg gjorde. Dér forstod jeg for alvor, hvor meget madkundskab og naturfag kan sammen," fortæller Simone Tidselbak.
Får helt lyst til at gøre det igen
Projektet er et samarbejde mellem undervisere, lærerstuderende og lærere i Danmark, Finland og Norge om at udvikle undervisningsmaterialer om nordisk madkultur i fortiden, nutiden og fremtiden.
Projektet har haft fokus på både undervisning i naturfag og madkundskab med en jord-til-bord-tankegang og opmærksomhed på bæredygtighed, og de to første dele inkluderer udeskolebesøg i alle undervisningsforløbene.
Hver morgen ringer vi op til hinanden, før vi starter bilerne, og så snakker vi hele vejen til skolen
Simone Tidselbak Lærer
Materialet er skrevet på dansk, norsk og finlandssvensk, så det kan også bruges i danskundervisningen til arbejde med nordiske sprog.
I de to andre lande er det de samme lærerstuderende, der har været med hele vejen, men i Danmark har det været skiftende studerende. Men da først Stefanie og Simone fik fingrene godt ned i opgaven, var de klar til at blive hængende.
"Det er virkelig omfattende at lave sådan et stort læremiddel. Vi skrev tekster hjemme og fortsatte sammen med de andre lærerstuderende på studieturene. Vi var også ude og sejle og besøge et fyr, hvor der pludselig var dækket op på langbord med helt vilde mængde pilselvrejser," fortæller Stefanie Sommer Foss.
Fordi de også var med i sidste del af projektet, nåede to studieture - en til Norge og en til Finland. Her var de ude på skoler og se naturfags- og madkundskabsundervisning, de var ude og se landbrug og fiskeri.
I Norge foregik elevernes undervisning om fisk nede ved havnen hos en fiskehandler.
"Man bliver bevidst om, hvor forskellig madkulturen er. I Norge besøgte vi en lille kommuneskole langt ude på landet, hvor eleverne havde lavet frokost til os. De gik med forklæder på og serverede. Det gav meget spændende snakke med de norske lærere og studerende om, hvordan de underviser, og hvilke problematikker der er på spil hos dem," fortæller Simone Tidselbak.
Har prøvet at bruge det på sin nye skole
Det var et stort arbejde at lave materialet - for eksempel tog det lang tid at lave ordlister på de tre sprog. Men det gav også sjove indsigter.
"Vi måtte ikke tale engelsk sammen, så vi var tvunget til at bruge vores nordiske sprog. Det gjorde også, at vi opdagede ord, som vi mangler. Fx kan man på norsk være madreddere, hvis man er bevidst om madspild," fortæller Simone Tidselbak.
"Det var et kæmpe arbejde, og undervejs var det svært at forestille sig, hvad det skulle blive til. Men da det hele så blev sat op grafisk, og vi kunne se vores navne på, dér mærkede jeg suset. Det her kan noget. Så glemte jeg helt, hvor lang tid det tog - og så gad jeg godt lave et nyt materiale igen," siger hun.
Simone og Stefanie er nu færdige med læreruddannelsen og ansat på to forskellige skoler i Nordjylland.
Stefanie Sommer Foss har brugt en del af materialet med en 6.-klasse i samarbejde med skolens naturfagslærer.
"Det gav så god mening, fordi vi kunne arbejde sammen om det. Det er et kæmpe materiale, så man må vælge noget ud. Vi tog den del, der handler om krydderurter, så min kollega tog dem med ud i naturen, og jeg tog dem med i køkkenet. Simone har lavet flotte tegninger af livscyklusser, som vi kunne bruge. Det fungerede godt."
Hun synes, det er dejligt med et materiale om nordisk madkultur, for det er typisk ikke det, man tænker på at tage fat på i madkundskab, når man taler madkulturer.
"Man går jo typisk sydpå til Italien eller til USA, fordi det er det, børnene kender. Jeg synes, det er ret fint, at vi også kan gøre eleverne opmærksomme på de nordiske madkulturer."
Simone Tidselbak har ikke brugt materialet endnu, men har planlagt, at hun skal gøre det til skolens naturfagsdage sammen med den kok, der laver skolemad på skolen. Og så skal hun præsentere materialet på Big Bang-konferencen 18. marts.
De synes begge, at de har fået meget ud af at prøve at lave et undervisningsmateriale. Og oveni har de fået et godt venskab. De to skoler, de arbejder på, ligger nogenlunde lige langt ude mod henholdsvis øst- og vestkysten af Jylland fra Nørresundby, hvor de bor.
"Hver morgen ringer vi op til hinanden, før vi starter bilerne, og så snakker vi hele vejen til skolen. Som nyuddannet lærer er der utroligt mange ting, man gerne vil vende, og det er fantastisk at have en at snakke med det hele om", fortæller Simone.
Startede med en tværfaglig studierejse: Nu ringer to lærere til hinanden hver morgen på vej til arbejde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.