En stærk og humoristisk fortælling om mod og moral fra en stjerneforfatter

Papbrødre indledes således:

“Om få minutter bliver jeg, ifølge den GPS, der lyser foran mig, medlem af en familie. Når man bor alene med sin mor, som jeg altid har gjort, er man ikke defineret som en rigtig familie.
Drej til højre nu. Flyttebilen drejer ind på en stikvej.”

Det er den snart 14-årige Emanuel, der fortæller en stærk og humoristisk fortælling om ”papskab”, svigt og mod og om, hvor svært det kan være at finde sin plads i en ny familie og en ny klasse. Emanuels mor har fundet en ny kærlighed. Han er far til Viggo, så Emanuel får ny adresse, papfar og en papbror, der er både stor og vild og støjende. Viggo er en velmenende rod, der blandt andet dealer puffbars.

I skolen kommer Emanuel hurtigt på kant med klassens uofficielle leder, kaldet Voldemort og han får brug for hjælp fra papbror Viggo, der dog kræver modydelser, hvis han skal løse problemet. Emanuel skal til gengæld skaffe ham en date med klassens mest populære pige, Isabel. Og det lykkes Viggo at bliver kæreste med hende.

Men så bliver Viggo sendt på efterskole på grund af sin urolige adfærd, og det nye venskab kommer under pres. Emanuel og Isabel bliver gode venner med masser af samvittighedskvaler og komplikationer til følge hos Emanuel - for kan han tillade sig at score Isabel, mens Viggo er væk?

Papbrødre er en realistisk, velskrevet og humoristisk, men aldrig pjattet!, fortælling om to drenge, men nogenlunde almindelige problemer. Men det er også en fin lille roman om svigt og moral på teenageniveau. Det er positivt, at sådanne fortællinger ikke altid er ulykkelige og konfliktfyldte. Det er en flot drejet historie, som er en rigtig bladvender for øverste del af mellemtrinnet og opefter.