En samtidig skole

Da Hellerup Skole var ved at blive bygget, var der gæster fra et afrikansk land. De havde set flere skoler i Danmark, og efter fremvisningen spurgte de: »Hvorfor er det sådan i Danmark, at når børnene er godt i gang med undervisningen, ringer det, og alle løber ud? Når de er godt i gang med at lege, så ringer det ind igen, og alle løber ind til en ny lærer og et nyt fag«.

Ja, sådan har det i princippet altid været, men sådan er det slet ikke på Hellerup Skole og jo efterhånden heller ikke mere på de mange skoler, som er begyndt at ændre grundlæggende på vores måde at se undervisning og læring på.

Forfatteren til denne fortrinlige bog er Hellerup Skoles første skoleleder og skæbnen vil, at bogen her er blevet hans personlige efterskrift til et usædvanligt projekt.

Den giver udtryk for de holdninger, der ligger bag det at drive skole holdninger, der bygger på mange års erfaring med pædagogisk praksis, teori, skoleudvikling og skoleledelse.

Der er helt afgørende forskelle på at drive skole i dag og tidligere.

I industrisamfundet var skolens kerneopgave »undervisningsopgaven«. I vidensamfundet er fokus flyttet fra »undervisning og formidling« til »elevens læreprocesser«.

Dette nye fokus har blandt andet sin baggrund i anerkendelsen af, at børn er forskellige, og en større (nyere) viden om de mange intelligenser og teorierne om læringsstile.

På baggrund af Dunn og Dunns forskning omkring læringsstile opstilles to fundamentalt forskellige tilgange til læring, nemlig den holistiske og den analytiske. I den første kategori lærer man bedst, når undervisningen går »fra helhed til elementer«, mens det modsatte er tilfældet i den analytiske.

Ifølge Dunn og Dunn har op mod 88 procent af eleverne en holistisk tilgang til læring, men den traditionelle skole er primært indrettet til en analytisk undervisning med læring trin for trin.

Det siger sig selv, at her passer en traditionelt fagopdelt skole, hvor hovedparten af undervisningen foregår som formidlende klasseundervisning, slet ikke. Det traditionelle klasserum med borde og stole på rækker, kateder og tavle matcher slet ikke en skole, hvor fokus er læring frem for undervisning.

Indretningen skal tage hensyn til barnets måde at lære på og så skal den byde på mangfoldighed, rum for fordybelse, rum for bevægelse og rum for samvær.

Skolen skal bygge på grundlæggende værdier som tillid, transparens og teamorganisering.

En »Tillid«, hvor der er åbenhed i alle processer, respekt om andres meninger og inddragelse. »Transparens«, hvor der er gennemskuelighed, vidensdeling og fri adgang til information og åben dialog. Og endelig »Teamorganisation«, hvor den enkeltes interesser er i samklang med fællesskabet, og opgaver og ansvar er decentraliseret i det yderste led.

Første halvdel af bogen beskriver teorierne og de mange tanker og overvejelser, der ligger til grund for udformningen og realiseringen af Hellerup Skole. Anden del fortæller konkret, hvordan tanker og teorier udfoldes og udmøntes på skolen.

For eksempel om overvejelserne, der førte til skolens meget utraditionelle udformning uden klasseværelser, men med store hjemområder og fagområder og en organisation med stor fleksibilitet for såvel børn som voksne.

Der er sagt og skrevet rigtig meget om Hellerup Skole i medierne. Skræmmende oplysninger om kaos og manglende faglighed og styring. Fornyelse og forandring har sin pris forfatteren til bogen her har som bekendt også betalt sin men tankerne bag Hellerup Skole og udmøntningen af dem bygningsmæssigt og pædagogisk er enestående og spændende og meget lærerrige for alle, der gerne vil udvikle folkeskolen. Og bogen er skrevet af en forfatter, der udstråler stor viden, engagement, ildhu og pædagogisk vingesus.

Den fortjener virkelig at blive læst!

Det er en kendt sag, at det for ledelse og lærere har været og er en voldsom udfordring at skulle arbejde på nye måder, men med forfatterens ord om lærernes udfordring: »Det er vigtigt at understrege, at teamet selv skal arbejde sig gennem kaos og definere sit eksistensgrundlag. Ledelsen kan understøtte processen med værktøjer og opbakning. Det er min klare overbevisning, at Steen Larsens ord om barnets udvikling også gælder for teamets udvikling i omskrevet form: Hver gang du gør noget for teamet, det selv kunne have gjort, har du hæmmet det lidt i dets udvikling«.

Man må i princippet selv gå den seje vej. Det gælder også Hellerup Skole, når den skal finde sine ben og vise sit værd.