Linn T. Sunnes roman ”Lille Ekorn” (dansk ”Lille egern”) fik i efteråret 2012 den norske Bragepris i ungdomsbogsklassen. Romanen er nu udkommet på dansk med titlen ”Som ingen andre ser mig”.
Den 14-årige Aurora er en dygtig pige både i skolen og til håndbold. Hun har en bedsteveninde, og tilværelsen tegner sig lys for hende. Hun har dog det problem, at hun ikke bryder sig om de jævnaldrende drenge.
Aurora forelsker sig i sin voksne håndboldtræner. Bedstevenindens far. Træneren Simon er god til at give Aurora komplimenter og opmærksomhed. En sms-korrespondance mellem de to sætter fart i Auroras følelser over for Simon. Tingene eskalerer. Trænerens opmærksomhed får Aurora til at føle sig speciel. Hun tænker hele tiden kun på ham og dagdrømmer om et liv med ham. Den voksne Simon trækker ikke de nødvendige grænser og ender med at forgribe sig på hende. Derpå trækker han sig pludselig og hårdt væk fra Aurora. Hun ser ikke overgrebet, kun hans afvisning. Hun lider og prøver desperat at få ham til at se hende, ”som ingen andre har set hende”.
Det er en vigtig roman, som åbner temaet for de unge læsere konsekvent og nuanceret. Romanen er stramt komponeret i korte præcise kapitler.
En nødvendig bog
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.