En lige fordeling af børn ville give en samfundsøkonomisk gevinst på 11 milliarder

For lille Michelle eller Ali, hvis forældre er ikke-uddannede og enlige kontanthjælpsmodtagere, gør det en kæmpe forskel, om de kommer i klasse med hinanden, eller med Sebastian og Aisha, hvis kernefamilie-forældre tjener godt på deres lange uddannelser. Men for Sebastian og Aisha har det stort set ingen effekt, om de kun går i klasse med hinanden eller også med Michelle og Ali. Med andre ord, kammeratskabseffekten påvirker de svageste i langt højere grad end de stærkeste. Det viser en analyse foretaget af Kristian Binderup Jørgensen, Mikael Bjørk Andersen og Katrine Bonde fra den samfundsøkonomiske tænketank Kraka.

Sociolog: Skolen er det vigtigste værn mod radikalisering

De tre har fulgt samtlige elever, der gik ud af 9. klasse på en folke- eller friskole mellem 1981 og 1995 og 20 år frem - over 40.000 elever pr år. De har set på, hvordan eleverne har klaret sig i forhold til, hvordan de burde klare sig i forhold til deres socioøkonomiske baggrund og vurderet, hvilken effekt det har haft, hvem de gik i klasse med. Analysen viser, at hvis en elev starter i en middelgod klasse, kan hun få 4-5 pct. højere indkomst, end hvis hun i stedet var startet i en middeldårlig klasse. Og lignende effekter findes på afgangskarakterer fra folkeskolen, beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau.

"Klassekammerateffekten er absolut størst for de resursesvage elever, mens den for de allerstærkeste elever ikke kan skelnes fra 0. Det betyder, at hvis man laver en omfordeling af eleverne, så alle klasser var ens, så vil der være store gevinster at hente for de resursesvage elever, mens de stærke elever ville have begrænsede tab. Derfor ville det give en meget stor samfundsøkonomisk gevinst", forklarer ledende økonom cand. polit. Kristian Binderup Jørgensen.

Ny bog: Abas og Omar blev undervurderet af lærerne

Størst effekt for resursesvage elever med ikke-vestlig baggrund

Analysen ser også på effekten af elever i klasserne med ikke-vestlig baggrund, og her finder den, at hvis der er under 15 procent elever med ikke-vestlig baggrund, har det ingen yderligere effekt på de øvrige elevers resultater. Er procenten højere, kan det have en negativ effekt på de øvrige elevers resultater. Effekten af ikke-vestlige indvandrere er stærkest for ressourcesvage elever og andre ikke-vestlige elever

En mere lige fordeling af elever vil også øge ligheden i samfundet, fordi det primært er dem med de 40 procent laveste indkomster, der bliver påvirket, mens påvirkes i mindre grad.

Analysen er beregnet på alle elever - inklusive privatskoler. Og de tre analytikere er klar over, at en fuldstændig omfordeling næppe er en mulighed.

"Der vil også være gevinster, hvis man for eksempel fordeler børnene inden for folkeskolen. De største gevinster kommer ved udjævning af de største forskelle i socioøkonomisk baggrund, så ændring af skoledistrikter kan for eksempel være et instrument, der kan have en effekt, uden at man ændrer fordelingen fuldstændig. På den anden side peger vores analyse på, at en systematisk niveaudeling af eleverne efter om de er stærke eller svage vil have en negativ effekt".