Kollektive aftaler:
Arbejdsgivernes indpakning i "mere fleksibilitet" og "ledelsesmæssig prioritering" får det til at fremstå positivt, at den enkelte lærer kan få sine helt egne løn- og arbejdsvilkår. Men den går ikke. Det er jo derfor, at der er opfundet faglige organisationer med aftaleret. Netop fordi vi sammen i kollektivet har betydelig større styrke end den enkelte.
Det slider når fagligheden skrider:
Jeg tror, at årsagen til at alt for mange kolleger langtidssygemeldes og førtidspensioneres skal findes i den overordnede styring og vedvarende besparelser. Lærernes råderum, med mulighed for en veltilrettelagt undervisning ud fra eleverne i klassen og solide fagdidaktiske overvejelser, er forringet. Den udvikling skal vendes. I Danmarks Lærerforening må vi prioritere forskellige arbejdsmiljøindsatser med tilbud til den enkelte lærer, gruppesamtaler og forebyggende uddannelse af eksempelvis team.
Lærerarbejdets legitimitet:
Det drejer sig om sammenhængen mellem vores faglige didaktiske viden, vores ledelse af undervisningen og vores sociale relation til den enkelte elev. Den opgave er vi de eneste, der er uddannet til at løse. Det er det, som kendetegner lærerarbejdet i modsætning til andre faggrupper. Det er her vi henter vores legitimitet, vores fag og vores betydning. Det er det, der giver kvalitet i undervisningen. Derfor ønsker vi læreruddannede kolleger frem for undervisningsassistenter og pædagoger i skolens undervisning.
En klar fagforeningsprofil
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.