"Education at a Glance" hedder rapporten. Den sammenligner hvert år statistisk uddannelsessystemerne i OECD-landene, og 2003-udgaven er just udkommet.
Danmark har p.t. den femte dyreste grundskole, kun overgået af Østrig, Schweiz, USA og Norge. Den danske skole er for dyr, har visse embedsmænd, politikere og lederskribenter sagt gennem de sidste år, men det afviser DLF-formand Anders Bondo Christensen.
"OECD anbefaler, at man investerer i grunduddannelsen, og man kunne jo næsten sige, at det er bekymrende, at vi ikke længere har 1. pladsen", siger Anders Bondo.
I virkeligheden er det et sundhedstegn, at Danmark bruger mange penge på grunduddannelse, mener han. "Man skal ikke se det som udgifter, men som en investering".
Men kritikere har - med henvisning til den jævne danske score i Pisa-undersøgelsen - netop påtalt, at de mange offentlige kroner ikke bliver forsvarligt forrentet i folkeskolen. DLF-formanden mener, at kritikken rammer forbi målet.
"Folkeskolelovens formålsparagraf fastslår, at skolens opgave er at sikre de bedst mulige forudsætninger for den enkelte elevs personlige, alsidige udvikling - og i forhold til den formålsparagraf vil jeg påstå, at vi får rigtig meget for investeringen", siger han.
Selv hvis man ser rent økonomisk på det, får skatteyderne fuld valuta for pengene, mener Anders Bondo.
"Danmark har en af de største produktionsstigninger i hele verden. Det skyldes blandt andet, at vi også har uddannet børnene til det erhvervsliv, som venter dem", siger han.
"Det er jo interessant, at Korea, som klarer sig bedre end Danmark i Pisa, tager til Danmark for at høre, hvordan vi bære os ad med at sikre os, at børnene kan nyttiggøre deres viden".
"Det har vi sikret i Danmark, og det misunder andre os. Vi skal ikke hvile på laurbærrene, og vi skal hele tiden tænke på, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, men vi får bestemt valuta for investeringen", fastslår Anders Bondo Christensen.
En dyrebar skole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.