Ellen Trane om 95%-målet: Ingen 'hellige køer'

Er det en rigtig målsætning, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse? Eller er der andre ting, som er vigtigere, når vi skal vurdere, om vores uddannelsessystem evner at klæde ungdommen på til livet og arbejdsmarkedet?

95-procents-målsætningen var i dag til debat på Christiansborg. 'Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse' havde inviteret til høring, og ud over oplæg fra gruppen udlagde minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby regeringens holdning til problematikken:

"Vi er oppe på 93 procent (ifølge profilmodellen, som beregner hvor stor en del af en 9.-klasse-årgang, der får en ungdomsuddannelse, red.). Det er jo et enormt højt tal - men bag tallet ligger en anden virkelighed, der består af historier om unge, der ikke har taget uddannelse af lyst men på trods, og som måske står med en uddannelse, som de ikke kommer til at bruge, og som ikke bringer dem videre i forhold til, hvad deres livsdrøm er", sagde Ellen Trane Nørby og fortalte, at 70.000 unge fra hver ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse. Det koster statskassen 15 milliarder kroner hvert år, viser en opgørelse fra Rockwool fonden.

"Hvad enten vi tager de samfundsøkonomiske briller på - eller som jeg hellere synes: de menneskelige briller - så er det en katastrofe. Det er en katastrofe for hver af de unge, men også for samfundet, at de ender med at stå ude på et sidespor", sagde Ellen Trane Nørby og fortsatte:

"Det er ikke kun et spørgsmål om, at vi skal have alle unge til at vælge en ungdomsuddannelse. Vi skal have flere unge, der allerede første gang ender på rette hylde", sagde ministeren.

Nyt fokus: Fra karrierevalg til karrierelæring

Ingen hellige køer

Hun fortalte herefter om 22-årige Nick, som hun havde mødt på firmaet Arkil i Kolding. Nick fortalte, at han havde fået at vide af sin folkeskolelærer, at han var dum, og at han aldrig ville blive til noget.

"Det gør mig virkelig ondt at møde en 22-årig fyr, der nu er i godt job og har elevplads hos Arkil, som kan fortælle, at han har fået at vide af en lærer, at han var dum og ikke kunne blive til noget. Vi skal huske på, at bare fordi man ikke er bogligt stærk, så er man bestemt ikke dum, og alle bliver til noget, og der er plads til og behov for os alle", sagde ministeren.

"Jeg tror, at det er ekstremt vigtigt, når vi taler 95-procents- målsætningen, at vi holder os for øje, at for nogen af de unge er det ikke det at tage en uddannelse, der motiverer. Måske er det det at få et job med uddannelsesperspektiv og ikke en uddannelse med jobperspektiv, der motiverer. Vi skal turde vende diskussionen om", sagde Ellen Trane Nørby og understregede, at der for hende ikke er nogen 'hellige køer', når politikerne til foråret skal forholde sig til ekspertgruppens anbefalinger.

"Vi skal gøre det bedre på det her område, det er det, vi skal måles på og det er det, vi skal lykkes med. Vores opgave er at sikre, at det ikke bliver en diskussion om 93 eller 95 procent, men reelt set bliver en diskussion, der leder frem til, at de unge ikke bare tager en uddannelse, men bruger den som afsæt til at få et arbejde, får et indtjeningsgrundlag og bliver selvforsørgende videre frem i livet. Der er ikke noget ved, at de får en uddannelse, hvis det ikke leder videre frem i livet", sagde ministeren.

Efter sit oplæg blev hun spurgt om, det er tid til et opgør med målsætningen om, at alle skal have en uddannelse:

"Vi taler også om at få et job med uddannelsesperspektiv, og jeg synes, det er en del af det at vende 95-diskussionen om. Jeg tror ikke, man kan være i den samme jobfunktion resten af sit liv, som man måske kunne tidligere. De ufaglærte er de mest sårbare på vores arbejdsmarked, men hvis vi kan få nogle unge, som ellers er fuldstændig skoletrætte og læringstrætte ind via et arbejdsmarked og herefter et uddannelsesforløb, hvor de step for step får et højere uddannelsesniveau, så er vi i langt højere grad lykkedes, end hvis de bare ender med at have en uddannelse uden at have et arbejde", sagde Ellen Trane Nørby.

Stadig lige langt med 95 procents målsætningen

Tredelt målsætning?

Ekspertgruppens formand, Stefan Hermann, der er rektor ved professionshøjskolen Metropol, henviste til ekspertgruppens kommissorium, hvor det blandt andet står:

"Ekspertgruppen skal endvidere komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan 95-procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet", som var fundamentet for dagens høring.

Han stillede også spørgsmål ved, om det overhovedet bør være en målsætning, at alle unge skal have en uddannelse. Og fortalte, at ekspertgruppen havde lavet en international sammenligning, der viser, at ikke ret mange andre lande har en lignende målsætning:

"Det er Schweiz, der kommer tættest på, det, hvor 95 procent skal have en ungdomsuddannelse inden de 25 år. Men her skal man huske på, at 60-70 procent skal have en erhvervsuddannelse, og det sorterer man temmelig hårdt på allerede i grundskolen", sagde Stefan Hermann. Han understregede, at målsætningen ikke bare er vigtig i politiske kredse, men at den rent faktisk har en effekt på uddannelsesvirkeligheden.

"Målsætningen er ikke bare politisk signal til de unge, målsætningen skal drive engagementet. Og det er også derfor, vi i dag i Politiken prøver at spørge til, om vi måske skal arbejde med en målsætning, der fortsat er enkel, men som har tre ben. Et led der rækker mod grundskolen, et led der rækker mod ungdomsuddannelserne, og et led der rækker mod arbejdsmarkedet", sagde Stefan Hermann.

Ekspertgruppens arbejde fortsætter i resten af 2016.