Kun 15 procent af eliteidræts-eleverne angiver, at de vil vægte det sportslige højest i de kommende fem år. Det fortæller DPU-forskerne Jesper Stilling Olesen og Jens Christian Nielsen, som i deres netop afsluttede forskningsprojekt har fulgt elever i udskolingen fra 21 skoler, der i samarbejde med Team Danmark har oprettet eliteidrætsspor. 54 procent af eleverne udtrykker, at de i de næste fem år vil have fokus på at klare sig godt uddannelsesmæssigt, mens 31 procent tilkendegiver at de ikke vægter det ene højere end det andet.
"I undersøgelsen ser vi en klar tendens til, at uddannelsesdiskursen dominerer, når de unge nærmer sig afslutningen af folkeskolen. Nogle tager på efterskole, andre går videre i 10. klasse, og andre igen starter på en ungdomsuddannelse. De ved, at uddannelse er porten til det gode voksenliv", siger Jens Christian Nielsen til DPU.
Skolereform: Optagelseskrav til eliteidrætsklasser kommer ind i loven
Konkurrence motiverer
Idrætssporene har fokus på helhedsperspektivet i forbindelse med kultivering af sportstalenter. Således indgår klubben, skolen og forældrene i løbende dialog om, hvordan det hele idrætsmenneske formes, skriver DPU. Det betyder at idrætsklubberne, som led i tiltræknings og fastholdelsesstrategien, tilbyder og betaler for ekstraundervisning, såfremt træningen overlapper med elevens skoleskema.
Jens Christian Nielsen fortæller også, at forskningen har vist, at eliteidrættens performance-kultur afspejler sig i det faglige arbejde. "Test og konkurrencer motiverer denne type elever. Faktisk viser vores undersøgelser, at eleverne fra idrætsklaserne får en smule højere karakterer ved afgangseksamen end andre elever", siger Jens Christian Nielsen til DPU.dk
Eliteidrætselever vægter uddannelse højere end sport
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.