Som fransklærer har man ikke ligefrem en hær af kolleger til at sparre med, men så kan en mentor måske være svaret.
Fransklærerforeningen har siden 2022 tilbudt mentorforløb for fransklærere i grundskolen og gymnasiet. Forløbene retter sig fortrinsvis mod nye fransklærere og/eller ’isolerede’ fransklærere, der mangler kolleger i det daglige.
”Tanken er, at rutinerede fransklærere hjælper mindre rutinerede fransklærere med alt fra at vende undervisningsidéer til at løse didaktiske udfordringer,” siger Elise Balmisse Thomsen, der udover at være gymnasielærer på Skanderborg Gymnasium blandt andet sidder i Fransklærerforeningens bestyrelse.
Hun er koordinator på foreningens mentorprojekt og har selv taget en mentoruddannelse.
Sidste gang vi startede et forløb, var der en folkeskolelærer, som var meget utryg ved at skulle snakke fransk i længere tid foran klassen.
Elise Balmisse Thomsen Gymnasielærer og mentor
Elise Balmisse Thomsen oplever, at der er et stigende behov for mentorer blandt fransklærere – ikke mindst i folkeskolen. Sidst, projektet søgte kandidater – også kaldet mentoré/mentorée, fik hun mange henvendelser.
”Det, der overraskede mig, når jeg snakkede med fransklærere, var, hvor meget de følte sig ensomme i faget. De var enten den eneste fransklærer på skolen, eller også havde de måske en kollega, hvor de snakkede forbi hinanden eller var meget forskellige i deres tankegang omkring, hvordan man underviser i fransk. Det var slående, hvor meget de havde behov for en sparringspartner,” siger hun.
Skal være medlem
Elise Balmisse Thomsen er sikker på, at der sidder endnu flere derude, som kunne have glæde af et mentorforløb. Hun håber derfor på, at flere vil tage på Fransklærerforeningens mentorkursus for at uddanne sig til at blive mentor for en kollega.
Det er både gratis at komme på mentorkursus og at få en mentor, men man skal være medlem af Fransklærerforeningen. Det kan man blive for under 300 kr. om året, hvis man er folkeskolelærer eller studerende, oplyser Elise Balmisse Thomsen.
”For at blive mentor skal man desuden have undervisningserfaring, men især lysten til at sparre og dele idéer med en fagkollega.”
Ideen med at starte en mentorordning opstod for nogle år siden, hvor Elise Balmisse Thomsen var på en fransklærerkongres i Athen, som blev afholdt af den internationale fransklærerforening, FIPF. Her blev der talt meget om, hvordan man kan hjælpe helt unge fransklærere – blandt andet gennem mentorordninger.
”FIPF ville gerne finansiere et mentorprojekt i de skandinaviske lande, fordi vi fortalte, at vi er et område, hvor der bliver stadig færre uddannede fransklærere, og det bliver endnu mere sårbart, hvis der er nogle, der falder fra,” siger Elise Balmisse Thomsen.
Det førte til, at 15 fransklærere – fem fra hvert af de skandinaviske lande – fik tilbuddet om at tage en mentoruddannelse i Tunesien. De 15 lærere forpligtede sig til at bruge uddannelsen i mindst to år i deres respektive lande gennem deres fransklærerforeninger.
Elise Blamisse Thomsen fandt hurtigt 10 fransklærere i Danmark, som gerne ville have en mentor, fortæller hun, og så var mentornetværket en realitet.
Utryg ved at tale fransk på klassen
Et mentorforløb varer typisk et skoleår, hvor man kan forvente at få seks-syv samtaler á cirka 45 minutters varighed. Som regel foregår de online i månederne fra september til april.
Før et mentorforløb starter op skal man fortælle lidt om sig selv og oplyse, hvad man især har brug for hjælp til. På den måde kan Elise Balmisse Thomsen sikre det bedste match, og mentoren kan bedre forberede sig på samtalen.
”Det er forskellige problematikker, fransklærerne giver udtryk for, at de har brug for hjælp til. Sidste gang vi startede et forløb, var der en folkeskolelærer, som var meget utryg ved at skulle snakke fransk i længere tid foran klassen. Det, hun derfor egentlig bare gerne ville have hjælp til, var at træne og tale fransk. Så det brugte hun sine samtaler på - med fokus på det ordforråd, som hun skulle bruge i timerne,” siger Elise Balmisse Thomsen.
Der er også nogle, der gerne vil have ideer til, hvordan de kan få eleverne til at tale fransk i timerne, og så har der været nogle dilemmaspørgsmål, fortæller Elise Balmisse Thomsen.
”For eksempel var der en fransklærer, der skulle arbejde sammen med en anden fransklærer om et materiale, som var forældet. Så det var et spørgsmål om, hvordan hun fik udskiftet det materiale med en lidt mere moderne undervisningsform uden at træde kollegaen over træerne.”
Endelig er det ikke kun unge og/eller isolerede fransklærere, der har behov for hjælp, fortæller hun.
”I år har jeg fået en henvendelse fra en gymnasielærer, der ikke har undervist i fransk i en årrække, fordi der var for mange fransklærere. Men nu er der en anden fransklærer, der går på pension, så nu skal han undervise i fransk igen. Og der er altså sket meget i den periode, så han vil meget gerne have en mentor.”
Brug for flere folkeskolelærere
Efter de første mentorforløb var det tydeligt for Elise Balmisse Thomsen, at der var brug for flere mentorer for at dække behovet. Derfor tog hun initiativ til mentorkurset, som mentornetværket tilbyder i dag. Det er udarbejdet i samarbejde med nogle af de norske og svenske mentorer, der var med på den første uddannelse.
Kurset er indtil videre et endags-kursus. Det lyder måske ikke af så meget, men Elise Balmisse Thomsen siger:
”Problemet er, at jeg ikke kan få lærere til at bruge tre fridage, hvor de ikke får løn, på et mentorkursus. Så det er ikke, fordi jeg ikke gerne vil lave et længere kursus, men det skal jo være realistisk.”
Kurset er finansieret af Institut Français i Danmark og afholdes i København, men det er også muligt at deltage online.
Indtil nu er der afholdt ét mentorkursus i Danmark, og der er i dag 12 uddannede mentorer i det danske netværk. Da der pt. er uddannet flest gymnasielærere, håber Elise Balmisse Thomsen, at flere folkeskolelærere har lyst til at melde sig under fanerne.
”Optimalt set vil jeg jo helst kunne matche en folkeskolelærer med en folkeskolelærer. Men i tilfældet med hende, der bare gerne ville have en, hun kunne snakke fransk med, var det underordnet om mentoren var gymnasielærer eller folkeskolelærer. Omvendt skal mentoren selvfølgelig helst være en folkeskolelærer, hvis behovet er at få hjælp til, hvordan man gennemfører afgangsprøven i 9. klasse. Derfor vil jeg rigtig gerne have flere folkeskolelærere,” siger hun og tilføjer, at mentorordningen efter hendes mening er helt afgørende for at sikre de bedste betingelser for franskfaget i Danmark.
”Der er som bekendt mangel på fransklærere både i grundskoler og på ungdomsuddannelser, og de seneste års udvikling har desværre ført til, at flere fransklærere er blevet isoleret på deres skoler. Derfor er faglig støtte og opbakning ekstra vigtigt.”
Elise er mentor i fransk: Faglig støtte og sparring kan mindske følelsen af ensomhed i faget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.