I Slagelse har kommunen og lærerforeningen indgået en akkordaftale, som betyder, at hver lærer har 10 timer til at udarbejde elevplaner. Der er eksempler på faglærere, som skal udarbejde over 300 elevplaner i løbet af 14 dage.
"For den enkelte lærer er det ikke meget at få ti timer til at lave et stort antal elevplaner. Men når vi ganger op med antallet af lærere, betyder det, at Slagelse kommune bruger 1,6 millioner på noget, der i bedste fald er uskadeligt", siger formand for Slagelseegnens Lærerkreds Per Toft Haugaard.
Han peger på, at de penge går fra andre opgaver. For eksempel kunne de være brugt til at forbedre forældresamarbejdet eller til en ekstra omgang samtaler med eleverne.
"Jeg er helt med på, at der skal være et element af skriftlighed i samarbejdet mellem forældre og elever. Men hav dog tillid til, at lærerne og forældrene og eleverne i fællesskab kan finde ud af, hvad de synes er vigtigt", siger han.
Han fortæller, at elevplanerne flere steder afløser skolernes egne modeller. For eksempel har en del skoler arbejdet med og videreudviklet Mål og Med til et redskab, som både elever, lærere og forældre har været glade for. Det har man været nødt til at afløse med et elektronisk baseret afkrydsningssystem for nå kravene i bekendtgørelsen.
"Med Mål og Med lavede man ikke en udtalelse i alle fag og på alle klassetrin. Man lavede udtalelsen på det, som lærere, elever og forældre fandt relevant på hvert klassetrin. Nu laver lærerne elevplaner, for det skal de. Men de kan ikke se nytten af det. For med den lille resurse der er til det, og de mange planer, der skal laves, så er det ikke noget, man kan lave særlig kvalificeret", siger han.
Elevplaner i Slagelse koster 1,6 millioner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.