Elevplaner gør elever passive

I bogen diskuteres en række af de sociale tendenser, der indføres i Folkeskolen i disse år. Det drejer sig for eksempel om nationale test, elevplaner, klasseledelse, lærerteam, ledelse og skole-hjem samarbejdet, der alle rummer både muligheder og farer i forhold til skolens dannelsesopgave.

"Vi prøver at kigge på de forskellige tiltag på flere måder og vi er ikke alene negative, men i lyset af, hvad de forskellige tiltag betyder for den demokratiske dannelse, kan jeg godt være lidt nervøs. Det ser ud som om eleverne bliver placeret i en passiv modtagerrolle", siger bogens redaktør Lejf Moos, der er forskningsprogramleder og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Elevplaner er et eksempel på et tiltag, der gør eleverne passive.

"Lærerne skal være styrende og sørge for at elevplanerne holder sig indenfor målene, eleverne bliver passive og forældrene bliver betragtet som skoleassistenter, der skal hjælpe skolen og eleverne med at nå de faste og detaljerede nationale mål", siger Lejf Moos.

Han mener at de nye teknologier stiller store krav til den pædagogiske tænkning og praksis, hvis man vil håndtere og udvikle folkeskolens vision om demokratisk dannelse.

Udgangspunktet for bogens analyser af sociale teknologier er erkendelsen af, at tendenser og normer for dannelse udvikles over tid i takt med samfundsudviklingen i en global verden. Det interessante er, hvordan disse tendenser virker og udvikles i folkeskolens dannelsesarbejde.

Bogens bidragydere er udover Lejf Moos Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten Marie Bovbjerg og Marianne Søgaard Sørensen.

Læs anmeldelsen af "Nye sociale teknologier i folkeskolen. Kampen om dannelsen" ved at klikke på linket til højre.