Elevernes timetal falder for tredje år i træk – ministeren jubler

"Det glæder mig, at skolerne planlægger med mere undervisning, end loven kræver. At skolerne planlægger med så mange timer, er den helt rigtige indstilling, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse målsætninger om en folkeskole i top fem i verden og sikre, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse", siger Troels Lund Poulsen.

"Hvis man som minister kan juble over, at kun få skoler ikke lever op til lovens minimumskrav, så må man godt nok lede meget efter noget at juble over", lyder kommentaren fra formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. "De tilbagemeldinger, vi får, lyder på, at flere og flere kommuner nærmer sig minimumstimetallet som en direkte følge af kommunernes stramme økonomi. Hvis man kamuflerer det ved at glæde sig over, at der ikke er så mange, der bryder loven, så fortrænger man virkeligheden, mener Anders Bondo.

"Vi bør da have en minister, som har ambitioner om, at eleverne skal have det vejledende timetal, som har været udgangspunktet, da man formulerede målene for, hvad man skal lære i den danske folkeskole".

For lidt dansk til de små

Undervisningsministeriet opererer med tre forskellige tal.

Et minimumstimetal for, hvor mange timer, eleverne skal have i for eksempel naturfagene fra 1.-3. klasse.

Et basistimetal for, hvor mange timer, eleverne på de enkelte klassetrin skal gå i skole.

Samt et vejledende timetal. Det vejledende timetal er det antal timer i hvert fag, ministeriet har taget udgangspunkt i, da man formulerede de slutmål for undervisningen, som eleverne prøves i, når de går ud af 9. klasse. Og ifølge Danmarks Lærerforening er der altså flere og flere kommuner, der opgiver at give eleverne det vejledende timetal og i stedet nøjes med minimumstallet.

De seneste tre år har ministeriet opgjort, hvor mange timer, skolerne har planlagt for eleverne over en tre års periode. Antallet af timer er på landsplan faldet fra 7.636 i perioden 2006/07-2008/09 til 7.590 i den seneste periode – samtidig med at minimumstimetallet er blevet sat op fra 6.900 til 6.960 timer. Som gennemsnit får eleverne altså 630 skoletimer mere end lovens absolutte minimum.

Men tallet dækker over, at mange skoler eller kommuner ikke over en tre års perioden har givet de yngste elever tilstrækkeligt mange dansktimer, efter dansktimetallet blev hævet for nogle år siden.

Der er også en del skoler og kommuner, der ikke lever op til kravet til historietimer på mellemtrinnet, som også er blevet sat i vejret.