Eleverne føler sig i høj grad som europæere, men de er ikke ivrige efter at bruge deres stemmeret

Selvom de danske elever i 8. klasse først får mulighed for at stemme ved et Europaparlamentsvalg i 2029, er det alligevel et relevant pejlemærke, om de unge forventer at stemme ved kommende EU-valg.

For det siger noget om de unges syn på EU, og her ser det ud til, at de danske elever har et noget kompliceret forhold til den Europæiske Union.

For selvom de unges følelse af europæisk identitet er blevet større, er opbakningen til at skulle stemme er faldende, viser den nyeste internationale mål ICCS-undersøgelse af unges demokratiske dannelse og politiske engagement.

”Det er et udtryk for, at den demokratiske dannelse af unge forandrer sig i disse år. Når vi spørger til, om de taler med hinanden om politik og lignende, så er svaret ja. Men der er en afmatning i forhold til nogen af demokratiets formelle, konventionelle former - for eksempel valg”, siger Jonas Lieberkind, lektor ved DPU, Aarhus Universitet og forsker tilknyttet den danske del af undersøgelsen, når han skal give et bud på, hvorfor danske unge ikke forventer at stemme ved EU-valg, når de bliver gamle nok.

Han understreger, at selve undersøgelsen ikke kan vise ret meget om årsagen til, at de danske elever ikke tror, de gider bevæge sig ned i stemmeboksen, når der er valg til Europaparlamentet. Det handler blandt andet om, at de ikke gider politisk fnidder.

”Undersøgelsen kan ikke vise hvorfor unge i hele Europa regner med at deltage mindre i EU-valg i 2022, end de gjorde i 2016, men baseret på andet forskning kan jeg godt give et bud: Der er en faldende tendens blandt unge til at ville identificere sig med at være en aktiv, demokratisk engageret borger, og den slår også igennem i deres forventning om at stemme ved EU-valg, når de bliver voksne”.

Norge og Sverige har fået mere EU-undervisning

Mere end 82.000 skoleelever på 8. klassetrin i 19 europæiske lande har deltaget i undersøgelsen, hvis hovedresultater blev offentliggjort i november.

Undersøgelsen har også en del, der specifikt omhandler elevernes syn på EU, og den del af undersøgelsen blev offentliggjort i sidste uge.

Undersøgelsen viser, at de danske elever har store forventninger til Europas fremtid, og de ser sig i høj grad som europæere.

Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, viser resultaterne. Også når man sammenligner med eksempelvis Norge og Sverige.

”Jeg vil gerne understrege, at generelt er tilslutningen til fælles EU-regler og fri bevægelighed høj, også blandt danske unge – den er bare ikke så høj som i de andre undersøgte lande”, forklarer Jonas Lieberkind.

”Men det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at vi ligger så relativt forskelligt fra de andre nordiske lande, når vi nu har lande og skolesystemer, der minder om hinanden”, siger han.

En mulig årsag er ifølge Jonas Lieberkind indholdet af elevernes samfundsfagstimer. Her hæfter han sig nemlig ved, at svenske og norske unge oplever, at de får mere undervisning i europæiske spørgsmål, end de gjorde tidligere. Det oplever danske elever ikke.

”Det kan man overveje, om der er en sammenhæng i. Dér er i hvert fald noget med, at EU’s betydning og magt er blevet større, men det afspejles ikke i den danske undervisning, måske i modsætning til i Norge og Sverige. Forbliver undervisningen om EU den samme, selv om omstændighederne omkring EU har forandret sig? Det er en diskussion værd”, peger han på.

Et kompliceret forhold til EU

De danske elevers oplevelse af og syn på Europa og EU er sammensatte og kan umiddelbart forekomme modsigende, mener lektoren.

”De danske unge kan i høj grad identificere sig med de abstrakte forhold, som knytter sig til Europa".

"Omvendt har de vanskeligere med at identificere sig med det konkrete samarbejde, fælles regler og de fordele ved samarbejdet, som forudsættes for at indløse disse abstrakte oplevelser og forventninger”, siger han.

Der er næste gang EU-valg den 9. juni i år.