Eleverne er ‘klimatrætte’: Sådan gør Mette undervisningen nærværende

Årets sommer blev den varmeste af slagsen, siden EU’s klimatjeneste begyndte at registrere temperaturen i 1940. Og herhjemme blev temperaturen i den netop overståede september undervejs målt til 30,2 grader – den varmeste septemberdag herhjemme i 77 år.

Rundt om i verden har lande været plaget af skovbrande, voldsomme hedebølger og senest historiske store regnmængder.

Men selvom klimaforandringerne er blevet mere synlige, kan de stadig være svære at tale om og undervise i som lærer. Den udfordring kender naturfagslærer i 4. og 7. klasse Mette Hejn til.

“Mit indtryk er, at villigheden til at tale om klimaforandringer er dalet de sidste to.-fire år. Selvom der er elever, der går meget op i det, oplever jeg, at flere er blevet ‘klimatrætte'”, fortæller naturfagslæreren, der underviser på Lille Værløse Skole i Furesø Kommune, og for nylig blev nomineret til en pris for sit Pædagogisk Diplomprojekt.

Hun mener derfor, at det er vigtigt, at “vi lærere kigger på, hvordan vi underviser”, siger hun.

Mette Hejn har selv haft succes med at engagere eleverne i undervisningen om klima og bæredygtighed ved at tage udgangspunkt i deres egen undren. For det gør undervisningen mere vedkommende for eleverne.

“Jeg havde for eksempel en elev, der undrede sig over, hvorfor politikerne bruger valgplakater, når de er lavet af plastik, som er skadeligt for miljøet. Det gav anledning til at tale om, hvilken indflydelse plastikproduktionen har på vores klima og hverdag generelt”, fortæller hun.

Hendes elever frygter ikke forandringerne

37 procent af eleverne i 6. til 10. klasse er bekymrede over klimakrisen, viser en undersøgelse fra 2023, som Kantar Public har gennemført for Unicef Danmark og Institut for Menneskerettigheder.

Men Mette Hejn oplever ikke, at hendes elever har den store frygt for klimaforandringerne. Det skyldes to ting, tror hun:

“Først og fremmest tror jeg, at de kan have svært ved at forstå det fulde omfang – det har vi voksne jo også. Og så er de ældre elever helt naturligt meget optaget af deres egen verden”.

“Det kan være svært at finde overskud til at bekymre sig om store problemer som klimaforandringer i den alder – specielt hvis man føler sig sikker, dér hvor man bor”, siger hun og understreger, at det selvfølgelig ikke gælder alle.

Fang dem tidligt

Hun oplever derfor, at det er i de mindre klasser, man bedst kan nå eleverne. For selvom hendes 7.-klasser har et klart større abstraktionsniveau og evne til at se ud i verden, er det hos 4.-klasserne, hun finder den største motivation til selv at gøre noget for naturen.

“Vi burde være endnu mere modige i forhold til, hvad vi lærer vores små børn, fordi det er der, de er allermest motiverede for at se, forstå og yde omsorg for naturen generelt”, siger hun.

Mette Hejn foreslår, at man i stedet for at fokusere på, hvad eleverne skal lære af en bestemt aktivitet eller opgave, skal være modig nok til give dem oplevelser, der vækker deres nysgerrighed og undren, uden nødvendigvis at give kunne dem svar med det samme.

Fokusér på naturen

Mette Hejn bruger også tid på at lære eleverne om det fællesskab, der er mellem dem og naturen. For hun oplever, at det hurtigt bliver for abstrakt for eleverne at tale om klima og klimaforandringer.

Derfor lærer hun for eksempel sine elever, at affald er en resurse. Så når de sorterer metal rigtigt, kan det blive til noget nyt, og der skal ikke udledes CO₂ i produktionen af nyt metal. Og selvom Værløse næppe står overfor at blive oversvømmet i den nærmeste fremtid, er det stadig vigtigt i det større billede.

“Børn er ikke ret gamle, før de har en forståelse af, at vi skal passe på hinanden. Det er sjovere at være i klassen, hvis vi er gode venner og passer på hinanden. Den energi kan man godt overføre til naturen”, siger hun.

Men er det ikke lidt lige meget i det store billede om en elev i 4. klasse affaldssorterer eller ej? Ikke, hvis du spørger Mette Hejn:

“Om lidt er det dem, der er de voksne og skal lære fra sig til den næste generation. Så hvis ikke de vokser op og synes, det er vigtigt for eksempel at affaldssortere, er der ingen, der kommer til at gøre det”.