Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Eleverne er imod et tørklædeforbud for lærere

Danske Skoleelever mener, at Dansk Folkeparti med deres planer om til efteråret at forbyde lærere at bære tørklæder i folkeskolen bare ønsker at opfinde et problem. Reelt mener de ikke, at der er et problem med tørklæder i skolerne.

Helle Lauritsen
Start debatten
20. maj 2008, kl. 18:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Formand for Danske Skoleelever, Troels Boldt Rømer, siger, at hvis der opstår et problem på en skole, er det de personer, der ved noget om problemstillingen, som skal løse det.

"Hvis der opstår et problem på en skole, bør det være skoleledelsen i dialog med eleverne og lærerne, der løser konflikten. Hvis politikerne vælger at lovgive om lærernes påklædning, vil det endnu en gang være Folketinget, der lader en ophedet debat ramme den danske folkeskole", siger Troels Boldt Rømer.

"Vi har aldrig mødt eller modtaget henvendelse fra elever, der har følt sig påvirket eller indoktrineret af lærere med tørklæde. Dansk Folkepartis forslag opfinder et problem, og det vil kun skabe samarbejdsvanskeligheder på de enkelte skoler".

"Vi er selvfølgelig imod, at lærere påtvinger eleverne en holdning, men lærerne skal også præsentere eleverne for det samfund der omgiver dem, men en god lærer er også en lærer, du kan være uenig med og en lærer du kan diskutere med", mener han.

Tørklædedebat i dag

Dansk Folkeparti stillede i dag i Folketinget et lovforslag, om at kommunerne skal henstille til indvandrerfamilier og folkeskoler i Danmark, at det danske samfund frabeder sig anvendelse af hovedtørklæde for piger under 18 år i folkeskolerne. Forslagsstillerne mener, at det muslimske tørklæde forhindrer en fornuftig integration i det danske samfund.

Oprindeligt kommer forslaget fra kommunalpolitiker i Svendborg, Medhat Khattab fra Ny Alliance. Men i Svendborg blev forslaget her i foråret tiet ihjel af de andre byrådsmedlemmer, og det blev aldrig sat til afstemning. Dansk Folkeparti roste dengang forslaget og fremsætter nu samme initiativ på landsplan. Helle Sjelle fra De konservative udtalte i marts støtte til forslaget.

Lovforslaget var et af de sene punkter på dagsordenen tirsdag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eleverne er imod et tørklædeforbud for lærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS