Nogle mennesker med autisme føler sig mere trygge og intuitivt forståede, når de kommunikerer med andre autister. Det har fået Region Midtjylland til at uddanne 24 autistiske såkaldte peermedarbejdere, som bruger deres personlige erfaringer med diagnosen til at vejlede andre. De er nu ansat på arbejdspladser, som på forskellig vis støtter autister.
Nikoline Knopp Hansen er tilknyttet autismeafdelingen på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg og er den ene af to peermedarbejdere, som er ansat på en folkeskole. Hun er med i undervisningen to dage om ugen og bruger sine personlige erfaringer som autist til at støtte eleverne og til at hjælpe dem til at acceptere deres diagnose.
”Jeg følte mig selv misforstået som barn. Jeg husker en dag i 2. klasse, hvor vi legede gemmeleg. Jeg blev taget, og da fangeren spurgte, om jeg vidste, hvor to klassekammerater var, svarede jeg, at de gemte sig bag legehuset,” fortæller Nikoline Knopp Hansen.
Hun troede, det var godt, at hun hjalp fangeren, men de to elever blev sure over, at hun havde afsløret deres gemmested.
”Det blev tydeligt for mig, at jeg var nødt til at prøve at gennemskue de sociale mønstre for at passe bedre ind. Men jeg havde en grundfølelse af, at jeg var forkert og utilstrækkelig. Jeg ville selv have haft gavn af at være sammen med én, som også havde autisme,” fortæller Nikoline Knopp Hansen.
Det er jeg aldrig blevet spurgt om
Personalet i autismeafdelingen på Niels Ebbesen Skolen taler ofte med eleverne om deres individuelle faglige, personlige og sociale udvikling. Nu har eleverne i udskolingen også samtaler med Nikoline Knopp Hansen. For eksempel har hun talt med en pige om grænsesætning.
”Hun vil være dygtig og vellidt, men det er socialt udmattende for hende, så hvordan passer hun på sig selv? Også når hun skal videre på en ungdomsuddannelse, hvor hun skal danne relationer til nye mennesker. En central sætning i samtalen var, at hun skal huske at leve,” siger peermedarbejderen.
Et andet vigtigt element er, at hun ser de signaler, eleven sender under samtalen. Derfor lagde hun mærke til, at pigen pludselig kradsede sig i nakken.
”Jeg har altid selv bløde bukser på, for jeg ikke kan holde ud, når syningerne i andre bukser kradser, så jeg spurgte hende, om mærket i trøjen generede hende. Der spørgsmål var der aldrig nogen, som havde stillet hende. Det åbnede for en snak om sanser, for hun havde aldrig talt med andre, som havde det på samme måde med tøj. Autister er som alle andre forskellige, men jeg ved, hvilke træk der går igen, og så er det nemt at relatere til eleverne,” siger Nikoline Knopp Hansen.
Nikoline har et indefra-perspektiv
Eleverne går fra en samtale med Nikoline Knopp Hansen med en helt anden opfattelse af sig selv, oplever pædagog og peervejleder Pernille Sloth Madsen.
”Eleverne i udskolingen er i fuld gang med at danne deres identitet og skal turde erkende, at de har autisme. Nikoline har selv været der, så hun ved, hvad der sker i elevernes liv, hvor vi andre kun kan gisne om deres følelser, og hvordan de mærker dem,” siger hun.
Nikoline Knopp Hansen rammer det ind med denne sætning:
”Jeg har hørt elever i alle aldre sige til lærerne: Hvordan kan du sige, at du forstår mig, når du ikke selv er autist?”
Lærer Janni Christensen har undervist elever med autisme i 20 år. Alligevel hjælper peermedarbejderen hende til at få nye perspektiver på eleverne.
”Nikoline har gennem sin tætte kontakt til eleverne fokus på, hvem der har brug for lidt ekstra. Hun har et indefra-perspektiv. I historie har jeg en elev med reduceret skema, og Nikoline har talt med hende om, at hun gerne vil have to valg, for hvis hun ikke har overskud - det kan være, fordi hendes taxi har været forsinket - vil hun gerne tegne. Så kan det være, at hun bliver klar til historieopgaven senere,” fortæller Janni Christensen, som også underviser i dansk, samfundsfag og valgfag.
Nikoline forstår betydningen af en fisk på krogen
Nikoline Knopp Hansen er i gang med sit andet skoleår på Niels Ebbesen Skolen. Hun bidrager til, at eleverne engagerer sig i undervisningen, hvilket illustreres af dette eksempel med en elev, som var meget passiv i en engelsktime.
”Læreren sagde godmorgen til klassen, men eleven reagerede ikke. Hun spillede på sin computer. Jeg satte mig hen til hende og spurgte ind til spillet. Fordi jeg ved, hvor vigtigt det er for eleven at blive mødt i sin særinteresse, følte hun sig spejlet, og det motiverede hende til at gå i gang med opgaven i engelsk kort efter,” fortæller Nikoline Knopp Hansen.
Janni Christensen husker en anden elev, som var meget optaget af, at hun havde fanget en fisk i et spil.
”Nikoline forstår betydningen af sådan en detalje, når det er noget, man går meget op i. Hun kan i det hele taget fortælle, hvordan noget opleves, når man har autisme. For eksempel hvis vi skal på tur. Så finder hun måske ud af, at en elev vil gå bagerst, fordi han ikke kan lide at have nogle bag sig. Det kan være små ting, som afgør, om det lykkes at få en elev med ud af huset,” siger læreren.
Autismen bærer relationen
Det er meget forskelligt, hvordan eleverne har det med deres diagnose, og hvor langt de er med deres accept af den. Derfor er det gavnligt for dem at møde en ældre autist, oplever Nikoline Knopp Hansen.
”Når en elev tre gange i træk svarer ’Det ved jeg ikke’, kan det være tegn på, at han er belastet. Så er jeg nysgerrig efter, hvad der presser ham. Et andet eksempel er en pige med stereotyp autistisk adfærd. Alt skal køre i rutiner, men en dag kom hun hen til pausebordet og begyndte at snakke med os, og da vi kom ind i klassen, satte hun sig i sofaen. Det fik min alarmklokke til at ringe, for de to ting plejer hun ikke at gøre, så der måtte være noget galt.”
Nikoline Knopp Hansen havde ikke en relation til eleven, så hun sagde til kontaktpædagogen, at det ville være en god ide, at hun gik en tur med hende.
”Det viste sig at være netop det, der skulle til, for at hun kunne deltage i resten af skoledagen,” siger peermedarbejderen om sin rolle som bindeled mellem elever og personale.
Nikoline Knopp Hansen har selv haft skolevægring og har ikke taget den lige vej gennem skole og uddannelsessystem. Det er godt for eleverne at vide, mener Pernille Sloth Madsen.
”Vores elever vil være som alle andre, men nogle af dem har brug for et 11. skoleår på en efterskole. Jeg er ikke det bedste forbillede, for jeg har taget den snorlige vej, men Nikoline kan sige, at hun gik 8. klasse om, og at det er lykkedes for hende at komme videre. Hun viser eleverne, at de er gode nok, som de er, og at de har en fremtid,” siger pædagogen.
Peermedarbejder og elever har samme styresystem
Autismeafdelingens lærere og pædagoger inddrager peermedarbejderens iagttagelser på ugentlige teammøder.
”Nikoline højner vores faglighed. Vi er på rette spor, men hun giver nuancer på eleverne, og det kan være, at vi så skal tilrettelægge undervisningen på en anden måde,” siger pædagog og peervejleder Pernille Sloth Madsen.
Nikoline Knopp Hansen blev først koblet til Niels Ebbesen Skolen og dernæst til udskolingen. Det har ikke givet egentlige udfordringer at tage imod i hende, blot lidt usikkerhed om, hvordan det ville være at arbejde sammen med hende.
”Vores usikkerhed blev hurtigt gjort til skamme, for vi får udviklet vores praksis. Men vi har skullet lære hinanden at kende. Nikoline har selv brug for faste rammer, så i vores aftaler skal det være tydeligt, hvem der gør hvad og hvornår. Hvis hun synes, at rammerne er svære at være i, kan vi være sikre på, at eleverne også føler sig usikre,” siger Pernille Sloth Madsen.
Janni Christensen var også spændt på peermedarbejderens ankomst.
”Det har været en spændende opgave at få én med autisme som kollega. Vi har fået en oversætter, for eleverne kan ikke altid selv sætte ord på, hvordan de har det, men Nikoline genkender deres følelser og kan spørge ind til dem. Eleverne identificerer sig med hende, fordi de har samme styresystem. Vi er ret gode til at skabe struktur, men hun gør en forskel i detaljeringsgraden, fordi hun taler med en elev en ad gangen, hvor vi har alle på en gang,” siger læreren.
Lærere tænker ikke som autister
Nikoline Knopp Hansen fungerer også som et spejl for sine kolleger i autismeafdelingen.
”Når vi er på tur, kan vi se, at det trætter hende. Samtidig er hun god til at sige, at hun kan mærke i sit hoved, at der ikke skal ske en hel masse for eleverne, når vi kommer hjem på skolen,” siger Janni Christensen.
Nikoline Knopp Hansen oplever, at lærere og pædagoger tager hendes betragtninger til sig, og indimellem spørger lærerteam fra yngre klasser hende til råds.
”Alle synes, at arbejdet med eleverne er spændende, og når jeg kommer med noget, bliver det ikke opfattet som kritik. Medarbejderne er kompetente og nysgerrige efter at forstå eleverne, og de prøver virkelig at møde dem. Men fordi de ikke selv er autister, tænker de ikke som autister,” siger Nikoline Knopp Hansen.
Det betyder meget for hende at være peermedarbejder.
”Det giver mening for mig, for ligesom eleverne kan spejle sig i mig, spejler jeg mig i dem. Når jeg ser, hvilken betydning det har for dem at blive mødt, giver det mig blod på tanden til at arbejde med flere elever.”
Nikoline Knopp Hansen er ansat i et tidsbegrænset fleksjob indtil sommerferien, hvorefter Niels Ebbesen Skolen kan vælge at forlænge stillingen.
Elever spejler sig i Nikoline: Hun er også autist
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.