Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever må kigge langt efter nye toiletter

Eleverne i en lang række kommuner bliver nødt til at knibe benene godt sammen, hvis de vil vente med at tisse til deres skole har fået nye toiletter. Kun et fåtal af kommunerne får penge fra regeringens toiletpulje. Kommunerne er simpelthen for rige.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
4. maj 2009, kl. 13:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I første omgang søgte 23 kommuner om penge fra toiletpuljen, men på grund af en fejl havde ikke alle kommuner fået besked om den. Da den nye ansøgningsfrist udløb, havde nøjagtig dobbelt så mange kommuner til sammen søgt om mindst 215 millioner kroner.

Velfærdsministeriet

Politiken

Men kun 11 kommuner er sluppet igennem nåleøjet og får tilsammen 38 millioner kroner i år og næste år. Hvad der skal ske med de resterende 62 millioner kroner, er endnu ikke besluttet. Men da der ikke er udsigt til nye ansøgningsrunder, kan pengene meget vel ryge tilbage i statskassen.

"Det er kommunernes ansvar at prioritere, at børn og unge har gode toiletforhold i skoler og daginstitutioner. Det var en klar præmis, da puljen på 100 millioner kroner blev afsat i forbindelse med finansloven for 2009. Puljen er derfor reserveret til det fåtal af kommuner, hvor det er sandsynliggjort, at der ikke er mulighed for at prioritere forbedringer af toiletforholdene inden for kommunens økonomiske rammer", konstaterer Velfærdsministeriet, der administrerer puljen.

Håb for elever i andre kommuner

Eleverne i landets øvrige kommuner behøver dog ikke opgive håbet om bedre toiletforhold. KL lægger ifølge Politiken op til, at de kommunale investeringer i blandt andet skoler de næste par år forhøjes fra omkring 17 milliarder til 20 milliarder kroner om året.

Planen kommer til at indgå i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2010, der skal afsluttes midt i juni, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lagt op til, at en aftale med kommunerne skal 'stimulere aktiviteterne i bygge- og anlægssektoren' og bremse den stigende arbejdsløshed.

KL's investeringsplan skal godkendes af de 98 borgmestre på et møde på torsdag, og derefter bliver den en central brik i forhandlingerne med regeringen

"Vi er ikke i tvivl om, at det her bliver en del af en større eller mindre vækstpakke", siger cheføkonom Jan Olsen fra KL til avisen.

Disse 11 kommuner får toiletpenge

Følgende kommuner har fået bevilget penge for toiletpuljen:

Fredensborg: 3,2 millioner kroner

Halsnæs: 1 million kroner

Odsherred: 2,2 millioner kroner

Holbæk: 1,5 millioner kroner

Næstved: 8,9 millioner kroner (havde søgt om 17,8 millioner)

Syddjurs: 4,8 millioner kroner

Frederikshavn: 7,2 millioner kroner (havde søgt om 14,4 millioner)

Vesthimmerland: 2,7 millioner kroner

Mariagerfjord: 1,9 millioner kroner

Jammerbugt: 2,8 millioner kroner

Hjørring: 1,5 millioner kroner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever må kigge langt efter nye toiletter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS