64 % af europæerne mener, at diskrimination er udbredt i deres land, og over halvdelen mener, at der ikke gøres nok for at bekæmpe problemet, viser en Eurobarometer undersøgelse. EU har udnævnt dette år til ligestilingsår. Og derfor kører der blandt andet en truck omkring i 19 europæiske lande for at fortælle om ligeværd, ligeret og mangfoldighed. Alle Københavns skoleelever var i går inviteret til Rådhuspladsen for at høre budskabet.
Her kunne man desuden følge paneldebatter, høre en crooner i kørestol og 'slå en homo – i dart'.
Randersgades skoles 9. klasser præsenterede desuden rollespillet 'Mars – spirit of humanity', som to af skolens lærere har været med til at udvikle for Ligestillingsministeriet.
Spillet kan gratis downloades af alle skoler.
Trucken besøger i morgen Aalborg, hvor elever kan høre budskaberne på Kennedy Plads.
Elever lærer om mangfoldighed og ligeværd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.