"Det skuffer os at der hos skolebestyrelser og skoleledere ikke er mere koncentration om elevernes undervisningsmiljø", siger Alexander Petersen, der er uddannelsespolitisk sekretær i DSE.
"På mange skoler er undervisningsmiljøet alt for dårligt. Det står især slemt til i Københavnsområdet og skoler i landets andre større byer".
Danske Skoleelever ser undervisningsmiljøvurdering som en måde at få spurgt eleverne om,hvordan de har det fysisk og psykisk, men også som en ideel måde at give dem indflydelse på deres egen hverdag.
"Vi er udmærket klar over at skolerne har et stramt budget, men uanset hvad, kan det ikke passe at elevernes undervisning plages af det dårlige miljø. Kommunerne som har ansvaret for de danske folkeskoler bliver nød til at hæve standarden. I mange kommuner har man overladt det økonomiske ansvar til skolerne. Dette resulterer til sidst i, at vi får en ringere skole".
Selvom undervisningsmiljøvurderingerne er en del af en lov, har Dansk Center for Undervisningsmiljø ingen sanktionsmuligheder over for skoler, der ikke gennemfører vurderingerne hvert tredje år:
"Hvis vi vil sikre et godt undervisningsmiljø for de danske skoleelever, bliver vi nødt til at laven en opstramning på den nuværende lov, da det ikke skal tages for givet at skolebestyrelserne tager problemerne alvorligt!", siger Danske Skoleelever i en pressemeddelelse.
Dansk Center for Undervisningsmiljø offentliggør i øvrigt senere i dag 'Mobbelnøglen' - et gratis og netbaseret redskab til at kortlægge og bekæmpe mobning i klassen.
Elever kræver sanktioner over for skoler, der svigter elev-miljøet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.