Elever i specialklasser kommer primært fra socialt svage familier

Det hedder sig, at resursestærke forældre presser på for at få udredt deres børn, når de oplever indlæringsproblemer i skolen. Resultatet kan i sidste ende være, at disse børn oftere henvises til specialundervisning end børn med samme objektive behov, som blot har mindre resursestærke forældre.

Men når man ser på det faktiske henvisningsmønster, er der relativ stor sandsynlighed for, at børn af forældre med lave indkomster, lav uddannelse og lav social status vil komme til at modtage undervisning i en specialklasse eller -skole. Det viser en analyse fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Krevi,

"Børnenes større objektive behov for specialundervisning overtrumfer så at sige det forhold, at resursesvage forældre måske ikke presser lige så effektivt på for en udredning af deres børn", konstaterer konsulent Søren Teglgaard Jakobsen, der står bag rapporten fra Krevi.

Naturligt at den sociale baggrund har stor betydning

Sandsynligheden for at få ekskluderende specialundervisning falder, jo mere forældrene tjener. På samme måde har forældrenes uddannelsesniveau betydning for sandsynligheden for, at deres børn vil få ekskluderende specialundervisning.

Eftersom specialundervisning gives til elever, hvis særlige behov ikke fuldt ud imødekommes i den almindelige undervisning, er det naturligt at forvente, at den sociale baggrund også har stor betydning for, om elever får specialundervisning eller ej, mener Søren Teglgaard Jakobsen.

"Hvis en stor andel af en kommunes elever får specialundervisning, er det

ikke nødvendigvis et tegn på, at kommunen har en henvisningspraksis, der adskiller sig væsentligt fra andre kommuners. Det kan i stedet skyldes, at eleverne i kommunen har forældre med et lavt uddannelsesniveau og lave indkomster. Hvis vi skal sammenligne kommunerne, er det derfor nødvendigt at tage højde for elevernes sociale baggrund", skriver han i rapporten.

Undersøgelsen en nødvendig påmindelse

Professor Niels Egelund fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetencenudvikling på Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU,

Aarhus Universitet, forholder sig mere kritisk. Han kalder Krevis undersøgelse en nødvendig påmindelse om, at specialundervisning ikke alene tager afsæt i det enkelte barns behov.

"Virkeligheden er, at specialundervisning i ligeså høj grad tildeles ved at skele til forældrenes indkomst, familiens sociale forhold, barnets køn og herkomst. Hvis familien og dermed barnets samlede udstråling er fjernt fra det læringsmiljø, som skolen er, falder det tydeligvis skolen lettere at henvise til specialundervisning", siger Niels Egelund til Jyllands-Posten.

Krevis undersøgelse viser også:

- Tager man højde for elevernes sociale baggrund, er det sådan, at børn af indvandrere i mindre grad end danske børn modtager ekskluderende specialundervisning. Hvis man ikke tager højde for børnenes sociale baggrund, er der en større andel af børn med indvandrerbaggrund end uden, som modtager ekskluderende specialundervisning.

- Der er to-en-halv gang så stor sandsynlighed for, at drenge får ekskluderende specialundervisning.

- Der er meget stor sandsynlighed for, at adopterede børn vil få ekskluderende specialundervisning.

Læs Krevis undersøgelse via dette link: http://krevi.dk/publikationer/rapporter/ekskluderende-specialundervisning-hvem-faar-det-og-hvilke-forskelle-er-der--2