Ekstra nationale test på bekostning af naturfagstest

Med opbakning i folkeskoleforligskredsen lancerer undervisningsminister Christine Antorini i dag en række ændringer af de nationale test, som blev obligatoriske i folkeskolen i 2010. Som noget nyt indføres en ekstra engelsk-test (i 4. klasse) og en ekstra matematik-test, så skoleeleverne testes i matematik i 3., 5. og 7. klasse.

"For engelsk handler det om, at vi jo nu har indørt fra engelsk fra 1. klasse, så der er brug for en test tidligere, hvis man skal kunne bruge testene i den løbende evaluering", forklarer undervisningsminister Christine Antorini. "I matematik har der været et ønske om flere test ligesom i dansk, så man kan følge progressionen".

Ingen signifikant effekt af national test i matematik

De ekstra test indføres altså på bekostning af to eksisterende test - biologi og geografi i 7. klasse - som naturfagslærerne fortsat kan vælge at bruge, men som fra 2017 ikke længere er obligatoriske.

"Det er et politisk kompromis - det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er forskellige holdninger i forligskredsen til, om vi skal have flere eller færre test. Jeg vil gerne understrege, at for mig er alle fag lige vigtige, men 8. klasse-testene ligger sent i skoleforløbet i forhold til at bruge dem fremadrettet", siger Christine Antorini.

Testenes nye rolle

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, lyder et af målene for den nye folkeskolereform. Derfor skal de to test ændres, så eleverne bedømmes ud fra fastlagte faglige kriterier i stedet for som i dag i forhold til resultaterne for danske skoleelever i 2010. Faglige eksperter har beskrevet seks faglige niveauer (se et eksempel til venstre), og der har været gennemført en pilotafprøvning før sommerferien, hvor testresultaterne er blevet omsat til de nye skalaer. Til efteråret vil Undervisningsministeriet fastlægge den nye baseline, som danske elevers testresultater fremover skal måles op imod.

Hvorfor er det kun dansk og matematik, der bliver kriteriebaseret - er det ikke smartest, at alle testesultater kommer i det samme system?

"Skolereformen bygger jo på, at forskningen viser, at hvis man har godt fat i dansk og matematk, har man som regel også godt fat i de andre fag - derfor er det dansk og matematik, vi har valgt at måle på", forklarer Christine Antorini.

Slut med at gå før tiden

Undervisningsministeriet erkendte sidste år, at testene ikke måler nær så præcist som lovet og antaget, og en lærer beskrev på folkeskolen.dk, hvor store udsving, han oplevede hos sine elever, da de havde taget matematiktesten to gange med få dages mellemrum. Derfor præsenterer ministeren i dag en række tiltag, der skal styrke den statistiske sikkerhed - blandt andet skal alle elever fremover fortsætte med at besvare opgaver, til lektionen er forbi, så alle besvarer så mange opgaver som muligt.

"Vi ændrer, så usikkerheden bliver lavere, men man kan aldrig nå ned på en statistisk usikkerhed på 0 i sådan en pædagogisk test. Derfor er det også med velberåd hu, at vi siger, at man ikke alene kan bruge testene til at måle enkeltelever eller klasser - den kan give en retning og en pejling i det pædagogiske arbejde, og den kan bruges langt mere præcist på kommunalt og nationalt niveau", siger Christine Antorini og fastholder, at der ikke ændres ved reglerne om, at testresultaterne er fortrolige. (præciseret 16/9 kl. 14.29, red.)

Overvejer ny model, hvor lærerne indplacerer eleven før testen

Nye målinger i dansk og matematik

En tidligere ønsket ændring lader dog vente på sig. Helt tilbage i 2007, hvor man for første gang forsøgte sig med nationale test, påpegede et ekspertpanel, at læsetesten manglede en måling af elevernes læsehastighed. Denne måling er dog aldrig blevet iværksat, og nu lægger ministeriet på ny op til "en analyse af mulighederne for indførelse af læsehastighed som en del af vurderingen af elevernes læseniveau". I matematik har man besluttet at udvikle et nyt, ekstra profilområde i testene, "statistik og sandsynlighed".