Ekspert om beredskabsplaner: Skoler har ikke styr på sikkerheden

Rettelse, Juni 2023: I artiklen skrev vi tidligere, at skolerne ved lovkrav skal have en sikkerhedsberedskabsplan, der adresserer risikoen for voldelige angreb. Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet afviser, og skriver, at dette hverken er tilfældet ifølge undervisningsmiljøloven eller arbejdsmiljøloven.

”Jeg går hjem og henter mit jagtgevær, og så skyder jeg jer alle sammen”.

Sådan lød truslen i 2016 fra en vred nabo til Hastrupskolen i Køge. Året efter fortalte skolens souschef Cirkeline Mølgaard Folkeskolen om situationen. Hun måtte ”aktivere skolens kriseberedskab” og samle alle elever i gymnastiksalen, imens de ventede på at politiet nåede frem.

Souschefens handling var noget at være stolt af, og på daværende tidspunkt var det også fuldt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets retningslinjer for krisesituationer.

I 2020 blev retningslinjerne dog ændret radikalt, og hvis nogen truer med skyderi eller vold lyder den første instruks i dag ”flygt”, og kun hvis det ikke kan lade sig gøre, skal lærere og elever gemme sig et sikkert sted på skolen.

Spørger man sikkerhedsrådgiver og tidligere politimand Christian Skovfoged, vurderer han, at så godt som ingen skoler er klar over, at der er kommet opdaterede retningslinjer. Og de fleste skoleledere kender ikke til det nye i opdateringen fra 2020.

”Vi har været ude på 450 uddannelsesinstitutioner, flere af dem folkeskoler, og vi har endnu ikke set ét sted, der lever op til kravene fra Undervisningsministeriet”, siger Christian Skovfoged, der gætter på, at kommunerne ganske enkelt ikke har forstået intentionen med og alvoren i den nye vejledning.

Han er en del af SafeSec – otte pensionerede politifolk, en brandmand og en paramediciner, der holder gratis foredrag om sikkerhedsberedskab på offentlige institutioner, og som desuden sælger konsulentydelser til skolerne.

Har skrevet bekymringsbrev til politikerne

Egentlig er Christian Skovfoged og kollegaerne i SafeSec tilbageholdende med at tale offentligt om risikoen for skoleskyderi, fordi de ”ikke vil skabe panik hos forældre og ansatte”, som han siger.

Men netop i dag samles skolepolitikerne til samråd på Christiansborg for at diskutere kombinationen af sikkerhedsberedskabsplaner og forslaget om at folkeskolerne skal undervise i Muhammedkrisen. Et forslag der er stillet af SF og en række borgerlige partier.

SafeSec har været med til at opdatere Undervisningsministeriets nye retningslinjer, og op til mødet har de skrevet et bekymringsbrev til politikerne, der deltager i samrådet.

”Et bekymrende stort antal skoler har de facto forkerte beredskabsplaner, som i praksis ØGER risikoen på skoler ved væbnede angreb/skoleskyderi”, står der blandt andet i brevet, hvor SafeSec kort fortalt opfordrer politikerne til at få styr på sikkerhedsberedskabet på skolerne, inden de gør Muhammedkrisen til en fast del af undervisningen.

Gamle planer er livsfarlige

Nogle skoler tror fejlagtigt, at de har en god beredskabsplan, der kan redde elever og personale i forbindelse med et skoleskyderi, forklarer Christian Skovfoged. Hans og kollegaernes erfaring er bare, at det har skolerne ikke, for planerne er, i alle de tilfælde sikkerhedsrådgiveren kender til, forældede. Og det øger faktisk risikoen, forklarer han.

”De planer som kommunerne eller skolerne har, siger stadigvæk, at man skal gå ind i nærmeste lokale og barrikadere sig. Og det er stik imod de anbefalinger, man giver i dag”, siger han.

”Det handler om at flygte. Man skal ud fra skolen, og man skal væk. Kan man ikke det, så skal man barrikadere sig i et sikkert rum”, forklarer han.

Derfor udfører SafeSec en risikovurdering af skolerne, og laver en barrikaderingsplan , så personalet ved, hvilke rum der er sikre at søge tilflugt i. For samler man sig i rum, der ikke kan låses af eller barrikaderes, bliver man et let offer, hvis man bliver fundet. De pensionerede betjente underviser også alle skolens ansatte i krisehåndtering.

Hver skole skal have sin egen plan

Når det kommer til beredskabsplaner for brandtilfælde, er kommunerne rigtig godt med, erfarer Christian Skovfoged. Men når det kommer til risikoen for trusler og skyderi på skolen, har de ofte en generel plan, der gælder for flere skoler, og det dur ikke, mener han.

”Beredskabsplanerne virker kun, hvis de er lokale. Lærerne skal jo vide, hvilke rum, der er sikre at barrikadere sig i. Det kan man kun fortælle dem, hvis man faktisk har undersøgt det. Og det tror jeg, kun meget få af kommunerne har”, siger han.

SafeSec har hjulpet Undervisningsministeriet med at udarbejde de retningslinjer, som har været gældende siden 2020. Og de har lavet en version af ministeriets vejledning, der er mere praktisk anvendelig for skolerne, som DCUM har lagt op på sin hjemmeside.

Muhammedpensum øger behovet for vejledning

Spørger man Christian Skovfoged, kan en beslutning om, at skolerne skal undervise i Muhammedkrisen godt skabe en stor efterspørgsel fra skolerne for netop råd og vejledning.

”Da man først begyndte at tale om, at undervisning i Muhammedkrisen skulle være obligatorisk, fik vi ret hurtigt henvendelser fra gymnasier, der var usikre på, hvordan de skulle forholde sig til trusler fra forældre, pårørende og større elever i relation til Muhammedtegningerne”, siger sikkerhedsrådgiveren.

Og selvom han ikke vil skabe panik på skolerne, mener han, at det er vigtigt, at skolerne og lærerne er klar over, hvilke krav og retningslinjer, de skal følge. For "under et skyderi er eleverne jo helt afhængige af lærernes instruktioner, frem til politiet ankommer og overtager", understreger han.

”Vi bliver nødt til at tale om risikoen, som verden udvikler sig. Skoler med mange mennesker er bløde mål, og der er ingen, der fortjener, at vi først tager debatten, efter at TV2 News har bragt nyheden om, at nu har der været et skoleskyderi”, siger Christian Skovfoged, der er overbevist om, at den dag desværre kommer.

”Det er ikke et spørgsmål om, der kommer et skoleskyderi i Danmark, det er et spørgsmål om, hvornår det kommer”, siger han.