Ekspert: Offentliggørelse af testscorer har alvorlige skadevirkninger

"Det er ren folketro, når man siger, at eleverne strenger sig an, når de bliver testet, eller at de lærer af de fejl, de begår i testene", siger professor ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Sven Erik Nordenbo. "De gode elever vil nok anstrenge sig, men de dårligere elever vil ikke. Og der kan ikke påvises i undersøgelse, at selve det at blive oplyst om testfejl medfører øget elevlæring".

Clearinghouse færdiggjorde sidste år en stor undersøgelse over al forskning om pædagogisk brug af test (et såkaldt systematisk review) i, hvad test betyder for undervisningen og elevernes læring.

Resultatet var, at der ikke er noget forskningsmæssigt belæg for, at tilbagevendende test styrker elevernes læring. Derimod er det klart dokumenteret, at såkaldte high stakes-test, dvs test, der har betydning for skolen, lærerne og eleverne, for eksempel fordi skolerne bliver ranglistet efter, hvor godt eleverne klarer sig, betyder, at lærerne retter deres undervisning ind imod det, der bliver testet. De danske nationale test, som eleverne skal tage fra næste måned, tester langt fra alle fag og langt fra alle de centrale dele af de fag, der testes. I faget dansk testes eksempelvis hverken stavning, skriftlig formulering eller elevernes kendskab til litteraturkanonen - det er kun elevernes læsefærdigheder, der testes. I matematik testes de grundlæggende regnefærdigheder, men der er ingen problemløsning og ingen matematisk kommunikation. Alle test er nemlig webbaserede selvrettende elektroniske test, som ikke rummer mulighed for egne formuleringer eller refleksion.

Offentliggørelse vil indsnævre undervisningen

Her til morgen har statsminister Lars Løkke Rasmussen i strid med forliget om de nationale test meldt ud, at testresultaterne skal offentliggøres skole for skole:

"Der er ingen tvivl om, at det vil få lærerne til at rette deres undervisning ind imod det, der testes og dermed forvride curriculum og indsnævre undervisningen i forhold til den bredere definition, vi i Danmark har haft af, hvad en god skole er", siger Sven Erik Nordenbo og bekræfter, at det eksempelvis konkret kan betyde, at lærerne vil lægge mindre vægt på ting som tænksomhed og skriftlig formulering, fordi det er læsning og regning, skolerne bliver bedømt på.

Sven Erik Nordenbo bekræfter, at erfaringerne fra andre lande viser, at testscorerne bliver bedre efter et par år, men han understreger, at det ikke skyldes, at eleverne strenger sig an, fordi de bliver testet: "Det skyldes derimod, at lærerne bliver dygtigere til at spore sig ind på, hvad eleverne skal kunne for at klare sig godt i testene, så de får skåret det fedt væk fra undervisningen, som ikke har betydning for testresultaterne".

"Forskningen viser, at de dygtigste elever er glade for testene og anstrenger sig for at få gode resultater. Men de svageste opgiver og anstrenger sig mindre, viser forskningen".

Allermest bekymrende er det efter Clearinghouse-professorens mening, at en offentliggørelse af skolernes testscorer vil skabe en vandring af de dygtigste elever og lærere fra de skoler, der klarer sig skidt til dem, der klarer sig godt. Ind til videre har man ikke i Danmark talt om at lægge økonomiske incitamenter ind, så skolerne eller lærerne får flere penge afhængig af testscorerne, men Sven Erik Nordenbo peger på, at der hurtigt vil være skoler som vil forsøge at lokke de bedste lærere til sig med løntillæg. Offentliggørelse af testresultater vil altså føre til en øget forskel mellem de skoler, som for eksempel på grund af mange elever med en svag hjemmebaggrund eller mange tosprogede har ringere testresultater, og de skoler, hvis elever i forvejen klarer sig godt.

"Det har vi meget skræmmende erfaringer for fra andre lande".