Dea møder mange højtbegavede børn, der har de praktisk-musiske fag som yndlingsfag

”Håndværk og design og billedkunst er mine yndlingsfag.”

Den eller lignende sætninger hører klinisk psykolog og ekspert i høj begavelse Dea Franck bemærkelsesværdigt ofte, når hun arbejder med og tester højtbegavede børn i sin praksis.

Men er det så, fordi højtbegavede børn er særligt kreative eller kunstneriske?

For var det ikke netop i de praktisk-musiske fag, at de børn, der ikke er så gode til dansk og matematik, skulle have mulighed for at shine?

Folkeskolen har sat Dea Franck stævne for at finde ud af, hvordan IQ hænger sammen med kunst, kreativitet, musikalitet og kropslig kompetence.

Med andre ord - om de højtbegavede også har et forspring i billedkunst, håndværk & design, musik og idræt?

Testen måler ikke muskelstyrke

Når Dea Franck tester børn mellem 6 og 16 år i sin praksis, foregår det - ligesom hos PPR med en Wisc-test.

Den seneste udgave, Wisc-V, måler barnets evner på fem områder: Verbal forståelse, visuo-spatialt, ræsonnering, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed.

”Men den måler ikke, om et barn er musikalsk eller kunstnerisk eller dygtig til sport. Testen foregår siddende på en stol ved et bord, så selvfølgelig kan den ikke sige noget om muskelstyrke eller balance eller evnen til at synge,” understreger hun.

Dea Franck forklarer, at man sagtens kan være kunstnerisk eller musikalsk eller god til idræt uden at være højt begavet. Og det gælder også den anden vej.

”Men når det er sagt, så er der alligevel en del af det, wisc-testen måler, som har betydning. Jeg vil udtrykke det sådan, at den høje begavelse hjælper barnet til at komme hurtigere frem, hvis de går ind i for eksempel et kunstnerisk område”

Overblik på fodboldbanen

Hvad betyder det så konkret for deres evner i de praktisk-musiske fag?

”Hvis vi starter med billedkunst, så er kunst jo mange ting. Men hvis vi tager den del, der handler om at kunne reproducere, fx male helt nøjagtigt, så hjælper en stærk ræsonnering. Det højtbegavede barn vil have brug for langt færre gentagelser, vil kunne generalisere og perfektionere lynhurtigt, og man ser i forskningen en tendens til, at højtbegavede børn er mere perfektionistiske på den gode måde, altså at de er mere vedholdende,” forklarer hun.

Den samme pointe vil gøre sig gældende i håndværk og design, hvor evnen til at ræsonnere og genkende mønstre vil komme eleverne til gode. Men det betyder på ingen måde, at det højtbegavede barn bare kan tænke sig til at blive dygtig til at save eller sy eller male.

Den praktiske udførelse skal stadig øves, man skal stadig lære at holde på en pensel eller en strikkepind og øve sig i håndværket, forklarer hun.

Hvis man ser på evnerne i idræt, gælder samme pointe. At man selvfølgelig ikke kan tænke sig til at kunne løbe eller spille fodbold uden at træne sine muskler og balance, og at man fysiologisk kan være født med for eksempel en mere fordelagtig sammensætning af muskelfibre.

”Men i den analytiske del, hvor man vurderer, hvad der skal til for at holde balancen på en line, eller hvor man har det hurtige overblik på fodboldbanen, dér vil den højtbegavede være stærkere. Høj mønstergenkendelse, strategisk evne og forarbejdningshastighed vil alt sammen give barnet en fordel,” forklarer hun.

I forhold til musik fortæller Dea Franck, at hun møder bemærkelsesværdigt mange musikere inden for alle mulige genrer, når hun tester og arbejder med højtbegavede voksne.

”Her er der også stadig den fysiske og musiske del af at mestre et instrument, som ikke handler om intelligens, du kan ikke tænke dig til, hvilken intonation du skal have, når du slår en tone an. Men noder og rytmer er logisk bygget op, så der er mønstergenkendelse en kæmpe fordel.”

Hun har oplevet højtbegavede børn, der på et halvt år overhalede børn på et instrument, som andre børn havde brugt flere år på et lære.

”Jeg er helt med på, at det kan virke utroligt irriterende, men begavelsen fungerer nu en gang som en katalysator i forhold til at mestre ting.”

Sådan gør begavelse en forskel for kreativitet

Men en ting er at blive dygtig til at tegne og male og save og strikke og spille instrumenter på det virtuose niveau.

Men hvordan forholder det sig med den del at det praktiske-musiske som handler om kreativitet?

”Kreativitet er et af de sværeste områder at måle på, blandt andet fordi der er så mange definitioner af, hvad kreativitet vil sige. Vi kan jo heller ikke blive enige om, når vi går på Statens Museum for Kunst, hvad der er god kunst.”

Det, man kan se i en wisc-test, er barnets evne til ræsonnering, det vil sige tænke logisk og ekstrapolere ud fra et mønster.

”Det er noget af det, vi forbinder med kreativitet, at man er innovativ og bruger sin fantasi til at fortsætte et mønster, ikke bare kopiere videre, men ved at tage flere og flere logikker ind og forestille sig, hvordan noget kan videreføres. Og her kan vi se, at den høje begavelse gør en forskel.”

Men kan man i forskningen kun se, at intelligensen gør en forskel på kreativitet op til en IQ på 125?

”Når man kommer over 125, ser det ikke ud til, at man bliver mere kreativ. Hvilket betyder, at de top 5 procent mest begavede ikke nødvendigvis er markant mere kreative.”

Hvorfor er håndværk og design så populært?

Men tilbage til det indledende spørgsmål, hvad er det så, der gør, at Dea Franck møder så mange højtbegavede børn, som nævner de praktisk-musiske fag som deres yndlingsfag?

”Det handler om, at der ofte er flere opgaver i et fag som håndværk og design, som ikke har noget loft. Eller hvor de gerne må sprænge loftet og ligefrem får anerkendelse for det. Der er ikke nogen, der ser skævt til dig, hvis du lægger skygger på din perspektivtegning, eller hvis du vælger at skære hjørnerne på dit fuglehus i smig.”

Betyder det så også, at man kan gøre noget særligt for de højtbegavede børn i de praktisk-musiske fag?

”Ja, i den grad. Jo mere man kan arbejde i åbne opgaver. Hvis man i musik lærer dem en bid af et musikstykke og så beder dem komponere videre ud fra fire komponenter, eller twister fra dur til mol eller en toneart op.”

I billedkunst kan man, når man arbejder med det gyldne snit eller forsvindingspunkter, bede dem tage billeder ude i virkeligheden med og uden øje for det gyldne snit og få dem til at sammenligne, eller få dem til at tegne den portrætteredes skygge med, når de skal arbejde med forsvindingspunktet i et billede.

”I håndværk og design sker det heldigvis allerede mange steder. Hvis vi tager fuglehuset igen, så kan man bede dem bygge et, der er tilpasset to fugle, så de skal tage hensyn til begge fugles behov”.

Opfodrer lærere til at gå ud på åbent vand

Hendes vigtigste råd er, at man som lærer ikke skal lade sig overvælde af tanken om, at man skal kunne mere end de højtbegavede elever.

Man skal ikke lære dem ting, man skal facilitere deres læring.

”Det er ikke mesterlære, så det er kun positivt, hvis lærerne tør gå ud på åbent vand. For det skaber rum for udfald,” siger hun og fortsætter:

”I en verden hvor så meget er strømlinet, som det er i skolen i dag, så er det fedt, hvis vi kan give eleverne nogle stedet, hvor vi lader dem få alle deres evner i spil, hvor lærerne lægger skinner og ud og ser, hvor toget ender.”