Ekspert: Lærernes syn på drenge og piger skal ”professionaliseres”

Mere end 100 år efter kvindernes første internationale kampdag er undervisningen i de danske folkeskoler stadig temmelig stereotyp, når det kommer til køn.

Det mener Cecilie Nørgaard, der er uddannelses- og kønssociolog. Hun mener, lærenes praksis i forhold til køn skal professionaliseres, og lærere bør undervise ‘kønsreflekteret’.

”Der er nødt til at være bevidsthed omkring, hvordan forestillinger om køn kommer til at virke aktivt i en undervisningssituation”, siger Cecilie Nørgaard, der selv er tidligere lærer.

Forestillingerne om køn kommer blandt andet til udtryk, når en lærer deler eleverne op i drenge- og pigegrupper eller bruger udtryk som ’tøsefnidder’ og ’tøsedrenge’. Men det kan også bare være en forventning om, at pigerne hellere vil blive indenfor, mens drengene spiller fodbold, forklarer Cecilie Nørgaard.

Politisk handling

Uddannelses- og kønssociologen efterspørger handling på et politisk plan.

Tendensen til stereotyp praksis er nemlig ikke alene noget, den enkelte lærer kan ændre selv, siger hun, og peger blandt andet på læreruddannelserne som et oplagt sted at starte. Her bør de lærerstuderende undervises i at reflektere over deres egne forestillinger om køn og over, hvordan de kan møde børnene uden om de fastlåste forestillinger, siger sociologen.

Lærere bærer et ansvar

Det er dog stadig den enkelte lærers ansvar at forholde sig åbent og nysgerrigt, tilføjer Cecilie Nørgaard. Lærere bør for eksempel lytte til, acceptere og anerkende, hvilket pronomen en elev vil tiltales med, eller stille spørgsmål til de lærebøger, der bliver anvendt i undervisningen, og problematisere dem, siger hun.

”Det kan være ved at sige til børnene; prøv at se vores historiebog. Har I lagt mærke til, at der er meget få kvinder med? Hvorfor tror I, det kan være, og synes I, at det er okay?”, opfordrer sociologen.

At forholde sig åbent og nysgerrigt betyder også at møde børnene der, hvor de er, lyder det fra Cecilie Nørgaard. Som lærer bør man derfor for eksempel spørge de ældre børn nysgerrigt ind til deres uddannelsesvalg, eller give de mindre børn plads til at lege med den eller dem, som læreren måske ikke lige havde set, at de ville lege med, siger hun.

”Man kan som lærer sige, at jeg vil gerne høre, hvad det er, du oplever, når du træder ind i et rum, som den du er. Jeg vil gerne prøve at lægge mærke til, at du vil noget, som er utraditionelt”, siger hun.