OK24
Rob Daly
Regionalt ansatte lærere får også efteruddannelse i overenskomst
Lærenes Centralorganisation har i dag skrevet under på et overenskomstforlig med Danske Regioner
Sygehuslærere og lærere på regionale specialskoler får fremover mulighed for at søge efteruddannelse i den regionale komptencefond. Det er en del af det overenskomstforlig mellem Danske Regioner og Lærernes Centralorganisation, som netop er offentliggjort. Det samlede forlig indeholder bl.a. generelle lønstigninger på 6,5 pct., et nyt
anciennitetstrin til regionale konsulenter og et forhøjet tillæg til lærere i
regionerne.
”Vi står
med en god aftale, der giver medlemmerne markante lønstigninger allerede i år.
Samtidig sikrer vi med aftalen et nyt 4-årstrin til de regionale konsulenter og
lærerne i regionerne får forhøjet deres faste tillæg. Og endelig indtræder vi i
den regionale kompetencefond", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks
Lærerforening og Lærernes Centralorganisation, til dlf.org
OK24 - regionerne
Aftalerne kan hentes på dlf.org
”Jeg er
tilfreds med resultatet, men det er samtidig klart, at vi er ikke i mål med
alt, vi satte os for. Det ærgrer mig især, at arbejdsgiverne ikke har villet se
OK24 som en anledning til at få løst nogle af de store fælles udfordringer, vi
har, når det kommer til at kunne fastholde både nyuddannede og seniorer. Men så
er det godt, vi forhandler igen allerede om to år, hvor vi igen kommer til at
presse på for bedre arbejdsvilkår,” siger Gordon Ørskov Madsen.