Dumpning af seks-årige og træk i børnechecken for fravær er nu permanent dansk lov

Siden 2019 har seks-årige børn i børnehaveklasser på skoler i bestemte boligområder med mange tosprogede kunnet dumpe en sprogprøve og dermed være nødt til at gå klassen om. Og fra samme år har kommuner kunnet tage børnechecken fra familier, hvor børnene havde mere end 15 procent ulovligt fravær fra skole. I loven stod dog, at de to tiltag skulle evalueres, og så skulle Folketinget dernæst tage stilling til, om de skulle fortsætte. Evalueringerne var kritiske, og det samme var samtlige høringssvar fra skolens parter og alle de høringsberettigede organisationer. Alligevel vedtog et stort flertal i Folketinget torsdag at gøre de to ghettopakketiltag til permanent dansk lovgivning.

Minister: Det interessante er samarbejdet med forældrene

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har tidligere været skeptisk over for fraværsstraffen, efter at evalueringen viste, at den tilsyneladende ikke får flere børn til at passe deres skole. Men ved førstebehandlingen i folketingssalen var han stolt af loven:

"Jeg er meget optaget af, at den lovgivning, der er vedtaget, faktisk også bliver brugt, og at den bliver brugt rigtigt. For sanktionen er jo ikke det interessante. Det interessante er samarbejdet med forældrene. Sanktionen skal jo åbne det samarbejde op, hvis det er groet helt til”, sagde han og tilføjede, at han som sådan ikke er interesseret sprogprøverne:

”Begge de to tiltag, der ligger i den her lovgivning, kan implementeres på en dårlig måde”, sagde Mattias Tesfaye og pegede på, at han ikke er interesseret i sprogprøverne, men for den sprogstimulering, som gør, at eleverne bliver gjort klar til at begynde i 1. klasse.

”Prøverne er jo bare en si, hvormed man skal finde frem til de børn, der har brug for noget ekstra støtte”, sagde ministeren og understregede, at der er afsat ”en hel del millioner” til sprogstimulerende forløb.

I Danmarks Lærerforening mener forkvinde for undervisningsudvalget Regitze Flannov, at loven kan spænde ben for relationen mellem lærere, elever og forældre.

”Lærernes fornemste opgave er at have gode relationer til deres elever og elevernes forældre. Derfor er der nogle myndighedsopgaver, man ikke skal lægge ud i skolen. Men det gør man, når manglende fremmøde får økonomiske konsekvenser for forældrene. Det har vi ikke brug for i skolen. Sådanne myndighedsopgaver mudrer relationerne til”, har hun tidligere sagt.