DSA-vejleder nomineret til pris: Sådan kan du arbejde med vellykket direkte integration i praksis

Da en stor gruppe flygtninge i 2015 kom til Danmark, omlagde mange danske kommuner undervisningstilbuddet i basisdansk for nyankomne elever fra modtageklasser til direkte integration i almenklasser. I København indførte man i 2017 modellen ”Ny i København”, og Kristina Sebro, der er vejleder i dansk som andetsprog, DSA, har siden arbejdet med direkte integration på en stor folkeskole i Københavns Kommune.

Konsekvenserne af den politiske beslutning – både for pædagogisk praksis og for de nyankomne elevers muligheder for at trives, lære og udvikle sprog – har derfor været i fokus gennem hele Kristina Sebros diplomuddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hendes afsluttende projekt er nomineret som et ud af ti til Lærerprofession.dk-prisen for årets bedste diplomprojekt.

I projektet sætter hun spot på, hvordan organiseringen og DSA-vejledningen kan være med til at udvikle, skabe muligheder og udnytte potentialer.
”Hvordan kan organiseringen af modtageforløb og DSA-vejledning sammen styrke trivsel, læring og sprogudvikling hos nyankomne, direkte integrerede elever,” spørger hun i problemformuleringen.

Hurtig indskrivning er ikke nok

Kristina Sebros teoretiske ståsted er forankret i andetsprogspædagogik, og hun refererer blandt andet til teorier om sproglig stilladsering, translanguaging og identitet fra Pauline Gibbons, Anne Holmen, Helene Thise og Jim Cummins.

Empirien har hun fra sin egen skole, hvor hun har interviewet to nyankomne forældre, gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 13 af skolens lærere, der har erfaring med undervisning af nyankomne elever og observeret tre læreres undervisning i henholdsvis idræt og matematik i indskolingen og dansk på mellemtrinnet.

Kristina Sebro ser et klart billede: En inkluderende modtagelse kræver mere end hurtig indskrivning. Der er brug for bevidste valg i både organisering, relationer, undervisning og et forældresamarbejde baseret på ligeværd og tillid. Derudover peger hun på et stort udviklingspotentiale i at arbejde mere bevidst med flersprogethed som ressource, både fagligt og identitetsmæssigt og i at skabe inkluderende miljøer, der fremmer deltagelse, trivsel, læring og sprogudvikling for alle elever.

Fem konkrete anbefalinger

I projektet kommer Kristina Sebro med en række anbefalinger til udvikling af modtagetilbuddet:

1. Styrk relationer og trivsel fra start
Sørg for systematisk relationsarbejde både i almenklassen og basisdansk, så eleverne hurtigt oplever tryghed, samhørighed og tilhørsforhold.
Tilknyt faste kontaktpersoner og sørg for støtte i almenundervisning til den nye elev i den første periode.

2. Arbejd andetsprogspædagogisk
Skab systematisk sprogstøtte i basistilbud og i almenklassen, der tager højde for elevernes sprogudvikling og bygger på et kommunikativt, funktionelt sprogsyn.
Arbejd med andetsprogspædagogik og tydelig sproglig stilladsering i alle fag.
Brug translanguaging, der giver eleverne mulighed for at trække på alle deres sproglige ressourcer.

3. Tydeliggør retningslinjer for forældresamarbejde
Sæt klare rammer for hyppig og tydelig kommunikation med forældre, især i opstartsfasen. Gør det klart, hvem gør hvad.
Inddrag forældrenes perspektiver og ressourcer aktivt for at skabe tillid og fælles forståelse. Brug alternative kommunikationsformer, hvis det sikrer samarbejdet.
Inviter til arrangementer på skolen, hvor forældrene kan få indblik i skolens hverdag og kan deltage ligeværdigt.

4. Formaliser samarbejde mellem DSA-lærere og almenlærere
Etabler faste møder og co-teaching-praksisser, hvor målet er styrket andetsprogsdidaktik i almenundervisningen og kompetenceudvikling for faglærerne samt at skabe sammenhæng mellem basis og almenundervisning.
Hyppige og strukturerede statusmøder om de nye elever med fokus på trivsel, læring og sprogudvikling.

5. Organisér modtagetilbuddet fleksibelt og strategisk
Viderefør og justér kombinationsmodellen, hvor elever får målrettet basisundervisning og samtidig bevarer tæt tilknytning til almenklassen. Tag højde for lovgivning, elevsammensætning og tilgængelige ressourcer, så andetsprogsundervisningen styres af sprogstøttebehov og systematik.
Evaluer og reflekter løbende over skolens prioriteringer og brug af ressourcer, så indsatsen for nyankomne elever ikke bliver tilfældig eller afhængig af enkeltpersoners initiativ.

De bedste betingelser

Kristina Sebro konkluderer, at ”organiseringen af modtageforløbet og DSA-vejledningen har afgørende betydning for nyankomne elevers trivsel, læring og sprogudvikling.”

Trygge relationer og en fleksibel kombination af basisundervisning og almenundervisning, understøttet af et systematisk, tværgående samarbejde mellem DSA-vejledere og faglærere, skaber de bedste betingelser for både social og faglige deltagelse, skriver hun.

”Tydelige rammer, tæt samarbejde mellem skole og hjem og en bevidst andetsprogspædagogisk tilgang, hvor elevernes samlede sproglige ressourcer ses som en styrke, er ligeledes centrale. For at sikre, at direkte integration lykkes i praksis, kræves en strategisk, fleksibel organisering, tydelig kommunikation og en fælles pædagogisk retning,” skriver Kristina Sebro i konklusionen.

Hvem af de ti nominerede, der modtager prisen for årets bedste pædagogiske diplomprojekt, afsløres fredag den 21. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i Aarhus.

Læs projektet her:

Direkte integration i praksis – perspektiver, udfordringer og potentialer