Lærer: I december taler alle pludselig et nyt sprog, vi skal huske at lære de nyankomne

"Julen føltes som et sprog, jeg ikke havde lært endnu. Mine klassekammerater talte det flydende. Jeg stod dér med skole-dansk, men uden jule-dansk, og ville bare gerne være en del af fællesskabet."

Sådan skriver tidligere minister Manu Sareen i et opslag på facebook, hvor han beskriver, hvor svært det var at forstå, hvad der foregik i skolen i december, da han voksede op, fordi han og familien kom fra Indien.

Netop den følelse tager DSA-lærer Dilan Atan meget alvorligt i de ti timer om ugen, som nyankomne elever på Egholmskolen i Vallensbæk har med hende i basisdanskhold.

For google translate er pludselig ubrugelig for nyankomne elever, når kalenderen siger 1. december. Kammeraterne slynger om sig med ord som pakkekalender, luciaoptog og juletræer, alle synger med på de samme underlige sange om rensdyr med røde næser, og selv læreren giver uforståelige hjemmeopgaver om nissegaver.

"Vi tager rigtigt mange ting for givet her op til jul. Det har gjort meget indtryk på mig gennem årene, for midt i alt det hyggelige fællesskab, så er der nogle elever, der kan føle sig helt ekskluderet, og det var jo ikke nogens intention."

December kan være magisk og fremmed på samme tid

Dilan Atan har tidligere arbejdet i modtageklasser, og der bliver det ikke så tydeligt, fordi alle eleverne kommer fra andre lande.

Men her, hvor nyankomne elever kommer direkte ud i almenklasserne, kan det være ret overvældende for dem, når december kommer.

"Hvert år ser jeg, hvordan december kan være både magisk og fremmed på samme tid. Smilene bliver større, men afstandene kan også vokse. For hvis man ikke ved, hvorfor der hænger 24 små pakker på en snor – eller hvad man skal gøre til en julefrokost, kan man hurtigt føle sig udenfor. Manu Sareen formulerer det godt: 'Sprog er adgang til fællesskab'. Det gælder ikke kun skoledansk, men også juledansk," siger hun.

Spørg ind til elevernes egne traditioner

Dilan Atan begynder allerede i november at undervise i, hvad de mange traditioner handler om, og hvad de mange mærkelige ord betyder. Hvorfor spiser man fx sild og drikker snaps til jul?

"Eleverne synes, det er sjovt, lidt skørt og samtidig fascinerende. Det blev starten på nogle af de bedste samtaler, jeg har haft om dansk kultur. De så noget, vi andre tager for givet," siger hun.

Hun laver små korte forløb om juledansk, hvor de taler om ord, billeder, hører julesange og taler om forskellige traditioner

"Det kræver ikke meget. Men elevernes øjne lyser, når de forstår, hvad der sker omkring dem, og de kan deltage i samtalerne i frikvarteret. For mig handler juledansk ikke om, at eleverne skal 'blive danske' – men om at de skal kunne være med. Det gør en stor forskel, når de ved, hvad pakkeleg er, eller hvorfor vi synger Santa Lucia i mørke med levende lys. Ellers kan det for nogle virke skræmmende."

Hun opfordrer til at tale med elever med anden etnisk baggrund om juletraditionerne, og ikke tage for givet, at de ved, hvad alle ord og begreber betyder.

"Hvis du underviser i en klasse med nyankomne elever – så giv plads til juledansk. Forklar ordene. Fortæl historierne. Spørg ind til elevens egne traditioner. Lidt tid kan åbne mange døre. December er fuld af sprog og kultur. Når eleverne får greb om begge dele, vokser de – også efter at nissen er rejst hjem."