Syvårige Werners mor er død for to år siden, og han oplever nu det, der er værre end skilsmisse: at skulle leve sammen med farens nye kæreste, damefrisøren. Hun er fra Werners vinkel overgearet forstående og kærlig. Derfor vælger han et sprudlende samvær med sin forrygende mor i Drømmeland. Da han får ideen til at blive i Drømmeland, tror faren og damefrisøren, at han er dødssyg. Ved sin opvågnen bliver han mødt af to lettede voksne, som sørger for dels noget godt at spise, dels lydhørhed i en samtale om liv, død og Drømmeland.
Kim Fupz' historie er noget så fornemt som en smilende øm fortælling om at miste og leve med tabet.
Og Cato Thaus illustrationer får historiens bærekraft til at vælde ud over siderne, fordi han med sin surreale stil pointerer, at der ikke er afgørende forskel på vågenland og drømmeland. Livskraft får man, når man får et vågent øje til drømmen - eller er det omvendt? Fupz og Cato beriger hinanden, og sammen kan de her berige alle læsere, der skal videre i deres liv.
Drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.