- James Bond for en dag
Af Knud Aage Bærenholdt
98 sider, 168,75 kroner
Stunt Akademiet, telefon 7582 4824
'Luk øjnene og lad dig falde bagover med strakt krop . . .' - er blot en af et utal af gode øvelser i denne bog, der kortfattet og klart giver en mængde forslag til øvelser, der kan bruges på de forskellige alderstrin.
Der er tale om en inspirationsbog til både egen indlæring og til undervisning. Der gives en meget fin pædagogisk vejledning, hvor der også tages højde for de risikomomenter, der er i nogle øvelser.
Der lægges op til, at kun fantasien sætter grænser, når det drejer sig om stunt og stage fight. Det understreges, at stunt ikke bare er smart og dumdristigt (måske skulle undertitlen om James Bond have været en anden), men det handler mere om hårdt arbejde, der skal være sjovt og spændende, gerne med en æstetisk og kunstnerisk dimension.
Der er afsnit med samarbejds- og tillidsøvelser, balanceøvelser, opvarmning, ruller, fald, slag, spark, kast, stunttricks, fægtning, drama samt didaktik og metodik og endelig indholdsfortegnelse og litteraturliste.
'Stunt' anbefales alle folkeskolens idrætslærere på alle klassetrin.
Jørgen Mikkelsen
Drama, Idræt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.