Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Drama i rummet / Rum-mysterier / Rejse i rummet / Rum-kapløbet / Rum-væsner

Klik for at skrive manchettekst.

Gunnar L. Clausen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Begivenheder i rumfartens historie såvel som fremtidsudsigterne er skildret med vægt på det dramatiske og mystiske.

Fagligt præsenteres læseren for en skøjten hen over emner og begreber, som går fra det helt enkle til komplicerede og teoretisk uafklarede fænomener. En sætning som »En stjerne kan eksplodere næsten som en vulkan« lyder tilforladelig og forståelig, men vil ikke på noget trin hjælpe læseren til at tilegne sig kvalificeret indsigt. Fagligt set er sætningens indhold noget sludder.

I hvert bind findes til slut en ordforklaring og en række henvisninger til hjemmesider om emnet.

Nogle illustrationer er fotos, andre tegninger og atter andre en sammenblanding. Der er mange flotte illustrationer, men det er utilfredsstillende, at man som læser ikke kan være sikker på, om man ser en afbildning af noget virkeligt eller et produkt af en tegners fantasi.

Måske kan en serie som denne fungere som appetitvækker. Med store farvestrålende illustrationer og en tekst i telegramstil ser den umiddelbart let tilgængelig ud.

Om de enkelte bind: »Drama i rummet« er en sand kavalkade af farlige situationer, ulykker og redningsaktioner. Bogen er ikke af de sværeste og kan læses af de fleste elever i fjerde klasse. »Rum-mysterier« handler mere om astronomi end om rumfart. Typiske overskrifter er »Alt om solen«, »Stjerner eksploderer«, »Hvad er et sort hul« og »Hvordan blev universet skabt?«. Som det fremgår, kommer vi i denne bog ind på omfattende og svære emner, og da afsnittene kun er på 15-20 linjer, er det et spørgsmål, om det vil være muligt for en læser at få ret meget ud af at beskæftige sig med den. »Rejse i rummet« fortæller i første halvdel om rumfærger og den kæmpemæssige rumstation iss, der er under opbygning i disse år. Derefter begiver forfatteren sig ud i fiktion om minedrift på månen og at bo på Mars.

»Rum-kapløbet« giver en læseværdig skildring af den historie, som startede med tyskernes raketopsendelser under anden verdenskrig, og som gennem Sovjetunionens sputnikker og amerikanernes månelandinger foreløbig er endt med fjorten landes samarbejde om den internationale rumstation.

»Rum-væsner« handler om mere eller mindre fantasifulde forestillinger om sådanne væsner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Drama i rummet / Rum-mysterier / Rejse i rummet / Rum-kapløbet / Rum-væsner

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS