Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dommer afgør, om Erik Schmidt må få sin sag prøvet

Lærer Erik Schmidts chance for at blive renset for den tjenstlige advarsel, han fik for snart to år siden, blev i dag lagt i hænderne på en dommer ved Retten i Odense. Den 26. april vil dommeren afgøre, om Odense har ret i, at Erik Schmidt slet ikke har nogen interesse i en sådan sag, eftersom han slet ikke er ansat i kommunen længere.

Foto: Thomas Arnbo
Cathrine Bangild
Start debatten
26. februar 2016, kl. 15:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Efter at Erik Schmidt som lærer på Agedrup Skole i Odense i 2014 fik en tjenstlig advarsel for "negative holdninger", forsøgte han og Danmarks Lærerforening at få prøvet advarslen af i en tjenstlig undersøgelse. Men Odense afviste, fordi Erik Schmidt selv har valgt at sige op og gå på pension. Dernæst stævnede Danmarks Lærerforening kommunen, og som modtræk bad Odense retten om at afvise sagen. Og det var denne afvisningssag, som i formiddag blev behandlet ved Retten i Odense.

Som advokat for Erik Schmidt og DLF påpegede Peter Breum, at advarslen er en disciplinær straf, og at enhver borger har ret til at prøve berettigelsen af en straffesanktion, samt at det vil være en overtrædelse af den europæiske Menneskeretskonvention, hvis Erik Schmidt ikke får "access to court".

Dommer Alex Nymark skal nu afgøre, om Erik Schmidt skal have lov til at få sin sag prøvet, og han meldte i dag ud, at afgørelsen vil falde den 26. april i år.

Odense forsøger påny at afvise Erik Schmidt-sag

Erik Schmidt sagde i februar sidste år til Folkeskolen, at han havde foretrukket en undersøgelsessag fremfor en retssag.

"Det synes jeg er mere relevant for den her type sag. Men det vil Odense Kommune ikke, og på grund af sagens principielle karakter fortsætter vi", sagde han.

DLF har hele vejen igennem undret sig over, at kommunen overhovedet gav Erik Schmidt en advarsel, når han havde valgt at sige op. Fagforeningen finder det desuden besynderligt, at kommunen har afvist en tjenstlig undersøgelse. Som formand Anders Bondo Christensen sagde til Folkeskolen.

"Det bekræfter mig i, at Odense Kommune selv ved, at de har en dårlig sag", sagde han.

Den 26. april bliver det altså afgjort, om Erik Schmidt får lov at få en undersøgelse af, om advarslen var berettiget.

Med jobbet som indsats: Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for "negative holdninger"

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dommer afgør, om Erik Schmidt må få sin sag prøvet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS