Dokumentation

Bogen beskæftiger sig grundlæggende med dokumentation som redskab til synliggørelse af barnets/klassens processer og produkter og med, hvordan kvalificeringen af formidlingen til de berørte parter kan øges:

Barnet skal kunne genkende sig selv i formidlingen. Gruppen skal have en fælles referenceramme. Forældrene skal kunne bygge videre på det, barnet har oplevet og lært. Den professionelle skal kunne reflektere over barnets udviklingsmuligheder og evaluere sin egen pædagogiske praksis. Selvom hovedvægten af eksempler i bogen ligger i daginstitutionsfeltet, er der også lavet brugbare eksempler på, hvordan der kan arbejdes i børnehaveklassen med dokumentationsmetoderne.

Der er egentlig ikke så mange nyheder i bogen, men den opsamler den viden, der er på feltet, og sætter den ind i en større sammenhæng.

Den beskriver organiseringen af dokumentation, der hvor der er flere end en enkelt voksen ansat i en gruppe, og man kan blive helt misundelig på de vilkår, der findes i de andre »systemer«, hvor børn skal udvikles!

Der behandles vigtige dilemmaer som den øgede brug af digitalkameraer, børneudtalelser og børnetegninger har medført: At man som personale må afklare etik og grænser, før man for alvor kaster sig ud i denne form for kommunikation, så man som institution er enig om den grundlæggende etik.

Bogen er gennemillustreret, og mange af billederne yder processen fin retfærdighed. Desværre er der også en del sider, hvor farvebillederne er så små og gnidrede, at de ikke oplyser læseren yderligere i forhold til det, man i forvejen kan læse sig til. Det er ærgerligt, fordi man har en forventning om, at netop denne kobling er bogens hovedanliggende.

Kan anbefales til alle, der praktiserer i skolestarten.