"Det laveste løntrin bliver sjældent brugt. Det vil vi gerne afskaffe. Når der er et så lavt løntrin, gør det det svært at få lønforbedringer igennem. Derfor vil vi gerne have fjernet løntrin et, så man fremover starter på løntrin to og kører lønforløbet derfra", siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.
Løftestang for bedre lønforløb
Han tror, at fjernelsen af det laveste løntrin vil sikre professionsbachelorer i ernæring og sundhed et bedre lønforløb.
"Sammenlignet med andre underviserområder, skal vi have hævet PB'ernes lønindplacering for dermed at forbedre deres lønforløb".
Dette krav kan få betydning for professionsbachelorer i ernæring og sundhed ansat i blandt andet Fødevarestyrelsen, fødevareregionerne, Fødevarestyrelsen, plantedirektoratet, Kennedy Centret, og Human Ernæring, LIFE ved Københavns Universitet.
DLF: Centralt aftalt grundløn på kommunalt område
På det kommunale og regionale område stiller DLF krav om en centralt aftalt grundløn.
"Det har selvfølgelig som forudsætning, at der kan blive tale om en grundløn på et ordentligt niveau. Ellers tror jeg, vi er bedre stillet uden - de lokale kredse har haft held med at forhandle nogle pæne grundlønsindplaceringer hjem." siger Gordon Ørskov Madsen.
OVerenskomstforhandlingerne er senest afsluttet i slutningen af marts. Medlemmerne skal tage stillng til resultatet ved en urafstemning.
DLF vil forbedre ernæringsuddannedes løn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.