Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF vil bidrage til den grønne omstilling

Lærerforeningen skal melde sig tydeligere ind i klimakampen. Det blev Lærerforeningens delegerede enige om sent på førstedagen af Danmarks Lærerforenings kongres.

Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
1. oktober 2019, kl. 19:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerne skal bidrage til den grønnere omstilling.Tæt på alle de omkring 300 delegerede ved Lærerforeningens kongres stemte for, at hovedstyrelsen frem mod næste års kongres skal udarbejde et forslag om en tilføjelse til foreningens principprogram med foreningens "holdning til og rolle i den grønne omstilling", og at foreningen skal være en synlig medspiller i kampen for den grønne omstilling.

Elever klimastrejker med skolens tilladelse: Vores ungdomsoprør skal redde planeten

Forslaget kom fra de Lærerstuderendes Landskreds, og fra talerstolen begrundede forperson for Københavns Professionshøjskoles studenterråd Mads Tudvad tankerne bag forslaget.

"Folkeskolen er og har altid været grundstenen i et af verdens bedste velfærdssamfund. Det er derfor, at vi som repræsentanter for Danmarks lærere sætter sejl ind i klimakampen. Politikere nationalt og globalt skal gøre deres. Vi i Danmarks Lærerforening skal også gøre vores", sagde han.

Vi skal kunne se vores elever i øjnene

Han pegede også på, at mange af eleverne allerede har meldt sig ind i kampen for en grønnere klode.

"Hvis vi skal kunne se vores elever i øjnene og love, at vi forbereder dem bedst mulig til fremtiden, så skal en grøn bæredygtighed tænkes endnu mere ind i folkeskolen end i dag".

Mads Tudvad fortalte også de mange delegerede om en oplevelse fra et intromøde for nye lærerstuderende på København Professionshøjskole. Her blev han overrasket over, hvor mange af de nye lærerstuderende der mente, at Lærerstuderendes Landskreds bør arbejde for en grønnere folkeskole.

DLF: Lærerne må ikke tage en klima-pause

"Uden opfordringer eller ord om Greta Thunberg og klimastrejker, meldte halvdelen ind med forslag, som havde den grønne omstilling som overskrift", sagde han og fortalte, at en gruppe lærerstuderende i foråret har startet en dansk afdeling af den internationale lærerbevægelse TeachersForFuture - en pendant til den kendte elevbevægelse FridaysForFuture, som senest strejkede verden over i fredags.

Dorte Lange: Fagbevægelsen bør bidrage

Forslaget gav ikke anledning til den store debat. Kun næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange kommenterede forslaget fra talerstolen.

"De unge går forrest og alene af den grund er der en anledning til for deres læreres fagforening at tage sagen op. For det er uretfærdigt, at kommende generationer skal vokse op på en mere og mere ubeboelig klode", lød det blandt andet fra næstformanden.

"Jeg er meget enig i, at fagbevægelsen skal gå ind i klimakampen, og at vi også skal være med i Danmarks Lærerforening. Fagbevægelsen har haft en afgørende indflydelse på, at vores samfund har udviklet sig til demokratisk og forholdsvis lige samfund. Klimaforandringerne kommer til at betyde mere ulighed i verden. Det risikerer vi i hvert fald, og vi risikerer også, at det underminerer demokratiet", sagde hun.

Kongresvedtagelse: Danmarks Lærerforenings arbejde for den grønne omstilling

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF vil bidrage til den grønne omstilling

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS