KL har opgjort kommunernes erfaringer med den nye skolehverdag efter reformen, og der er i bund og grund to pointer: Ting, kommunerne synes, de har styr på - og ting, de ikke har.
Ifølge rapporten fremgår en række områder, hvor kommunerne oplever udfordringer og fremover vil gribe disse opgaver anderledes an. Det er understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse i undervisningen, den åbne skole samt pædagogernes rolle, hvor kommunernes skoleforvaltninger har haft størst problemer med at få folkeskolereformen til at fungere.
Bjørn Hansen, der er formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg, kan godt genkende kommunernes billede af, at det det halter med at få fod på de ovennævnte ting. Stod det til ham, ville dele af reformen blive rullet tilbage eller ændret, så lærerne fik tiden til at forberede og gennemføre en undervisning, der giver eleverne et større udbytte af undervisningen.
"Mange af de ting ved reformen, der er svære at gennemføre, kunne komme bedre på vej, hvis lærerne også havde tid til at forberede det. Men det har de ikke", siger han. Bjørn Hansens erfaring er også, at det går bedre på de skoler, hvor man ikke forsøger at sætte det hele i værk på én gang.
"Der, hvor skolelederne i samarbejde med lærerne prioriterer, hvor den enkelte skole har brug for at lægge sin energi, går det bedre. Sagen er jo, at der er for mange opgaver i forhold til resurserne".
Færrest linjefagsuddannede i kristendomskundskab
Genkender ikke "god udvikling" Spørger man kommunerne selv, er der dog ting, hvor de mener at have fat i den lange ende. De oplever selv, at de er i "god udvikling", som der står, med kompetenceudvikling, målstyret undervisning og inklusion. På disse områder vil kommunerne i det store og hele fortsætte i det nuværende spor.
Denne vurdering kan Bjørn Hansen dog ikke genkende. At bruge målstyret undervisning, som ikke er en lovpligtig undervisningsform, mener han, er et mærkeligt parameter at vurdere reformens første år ud fra. Det er absolut heller ikke alle steder, hvor inklusionen kører på skinner, men mest undrer kommunernes syn på kompetenceudvikling.
"Jeg forstår ikke, at de siger, at kompetenceudviklingen går godt. Jeg har hørt meget kritik fra kredsene dette forår, fordi lærerne ikke får den kompetenceudvikling, de har brug for. Flere steder bliver det bare konstateret ud fra professionshøjskolernes screeninger, at lærerne mangler elementer i at have undervisningskompetence i faget, men der bliver ikke fulgt op på det med uddannelse. Andre steder, hvor skolelederne vurderer, om lærerne skal efteruddannes, oplever jeg, at lærerne i høj grad heller ikke bliver tilbudt et kompetenceløft".
Bjørn Hansens vurdering er, at det er pengene, der spænder ben en del af vejen. Men det er kun omkring 7 procent af kommunerne, der ifølge rapporten har tænkt sig at afsætte ekstra penge i budgettet til de skoler, der har svært ved at leve op til forventningerne i kommunernes kvalitetsrapport.
"Det er skolen selv, der har udgiften til vikarer, når lærerne er på efteruddannelse - og sættes der ikke vikar på, så de øvrige kollegaer skal varetage flere opgaver, så går det ud over både arbejdsmiljø og kvalitet i undervisningen. Derfor må skolerne nødvendigvis have tilført flere midler til at nå målene om lærernes undervisningskompetence i fagene, som skal nås inden 2020", siger Bjørn Hansen.
Til kritikken svarer KL's formand for børne- og kulturudvalget, Anna Mee Allerslev, i en mail til folkeskolen.dk:
"Som skoleforvaltningerne også giver udtryk for i KL's undersøgelse, er det vores klare indtryk, at kompetenceudviklingen er i god udvikling i kommunerne, og at kommunerne er i fuld gang med at implementere aftalen om fuld kompetencedækning. Det bakkes også op af de seneste landstal fra maj, der viser, at der er en stigning i kompetencedækningen i folkeskolen, så 80,6 pct. af undervisningen i 2014/2015 varetages af lærere med linjefag. Så vi genkender ikke det billede, som Bjørn Hansen tegner".
DLF uenige med KL: Det går ikke godt nok med kompetenceudviklingen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.