DLF: System til måling af arbejdstid skal aftales mellem arbejdsmarkedets parter

En snart et år gammel EU-dom pålægger medlemsstaterne at indføre et system til måling af den enkelte arbejdstagers arbejdstid.

Dette for at sikre, at både regler om maksimal arbejdstid og lovpligtige hviletidsbestemmelser overholdes.

Danmarks Lærerforening har for mylig afleveret sit høringssvar til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

I det lægger foreningen vægt på, at der med dommen ikke blot er tale om, at arbejdsgiver skal etablere et tidsregistreringssystem for medarbejderne, "men at der derimod gives metodefrihed".

Nyt slag om lærernes hviletid skal stå i maj

Formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen mener, at EU-direktivet bør implementeres i arbejdsmilljøloven på en måde, så den konkrete udmøntning bliver aftalt mellem arbejdsgiver og -tager.

"Måling af arbejdstid er en lønmodtagerrettighed, vi ikke bare skal se stort på. Den konkrete implementering i Danmark bør foregå ved, at man lægger det ud til arbejdsmarkedets parter at finde en løsning på baggrund af den lovgivning, der findes i arbejdsmiljøloven", siger han.

"Det giver os mulighed for at tilpasse direktivet de forskellige arbejdsområder. Det har vi både tradition for og gode erfaringer med på det danske arbejdsmarked. Der skal naturligvis være forskel på, hvordan man implementerer direktivet på fx undervisnings- og rengøringsområdet. Både af hensyn til medarbejder og arbejdsgiver", siger han.

Vil undgå snævre rammer

På den måde håber Gordon Ørskov Madsen at man kan finde en balance mellem fleksibilitet og at sikre lærerne imod at overarbejde presser arbejdsmiljøet.

"Som organisation synes vi ikke, det er hensigtsmæssigt, at lægge lærernes arbejdstid i for snævre rammer. Der skal være noget selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og noget fleksibilitet. Det har både lærere og ledelsen brug for", siger han.

EU-rapport: Danske lærere ønsker i højere grad at vælge lærerfaget fra

"Men samtidig er det vigtigt, at man indarbejder nogle andre former for rettigheder i loven, der gør, at man ikke kommer til at arbejde alt for meget. Det er jo vanskeligt, men det har vi jo traditionelt sikret ved, at sørge for, at lærerne havde en sikkerhed for ikke at have for mange undervisningstimer".

Loftet over undervisningstimer ud af den samlede arbejdstid røg, da lærernes arbejdstidsaftale blev afløst af en arbejdstidslov i forbindelse med lockouten i 2013.

Ikke nervøs for krav om mere tilstedeværelse

Siden har en række kommuner og lokalkredse indgået lokalaftaler, der i varierende grad sikrer lærerne tid til forberedelse og flextid.

"Det skal vi holde fast i, men vi skal samtidig have nogle tilpassede rettigheder, hvor arbejdstidsdirektivet bliver realiseret på en eller anden måde", siger Gordon Ørskov Madsen.

Er du ikke nervøs for, at en modpart vil kunne bruge det som argument for fuld tilstedeværelse? Det er jo en ret konkret måde at måle arbejdstiden på.

"Sådan lød rationalet jo mange steder i forbindelse med implementeringen af lov 409. Men de fleste steder har man fundet ud af, at det ikke er den mest hensigtsmæssige måde at bruge lærernes arbejdstid på", siger Gordon Ørskov Madsen.

Arbejdstidskommissionen: "Parterne ville ikke kunne enes om en aftale med et max undervisningstimetal"

"Man har mange steder fundet ud af, at det blev for rigidt til, at lærerne kunne trives i det. At det hverken skabte bedre undervisning eller arbejdsmiljø. Jeg tror, vi alle er blevet klogere. Så jeg er ikke så nervøs for krav om fuld tilstedeværelse. Det er ingen tjent med".

Dommen fra EU-Domstolen udsprang af en sag mellem Deutsche Bank i Spanien og den spanske fagforening CCOO.

Fagforeningen mente ikke, at banken levede op til reglerne i EU-direktivet om arbejdstid om, at alle medarbejdere får en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver 24-timersperiode, og at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dagesperiode ikke overstiger 48 timer.

Banken anvendte et system, hvor medarbejderne kunne registrere fravær men ikke arbejdstid og overarbejde.

EU-Domstolen fastslog i maj 2019, at reglerne i arbejdstidsdirektivet ikke indeholder konkrete bestemmelser for, hvordan staterne skal sikre, at retten til maksimal arbejdstid og hviletid overholdes.

Alligevel indtog retten den holdning, at hvis reglerne ikke forpligter arbejdsgiverne på at etablere et system til at måle arbejdstiden, så fratager det reelt den ansatte muligheden for at kontrollere, at reglerne er overholdt.

Derfor endte EU-Domstolen altså med at konkludere, at medlemsstaterne er forpligtede til at pålægge arbejdsgiverne at indføre et "objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid".