Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Skoler bør vedtage retningslinjer, der kan sikre lærerne ved forældreanklager

Efter Folkeskolens artikelserie om lærere, der bliver bortvist eller fyret, efter beskyldninger fra forældre, vil Lærerforeningen udsende et bud på retningslinjer for den type sager, som skolerne kan bruge.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
19. september 2023, kl. 19:04
1 kommentar

Fagbladet Folkeskolen har gennem det seneste år beskrevet den ene sag efter den anden, hvor lærere er blevet bortvist eller fyret, efter at forældre har anklaget dem for overgreb mod elever - vel at mærke uden at sagerne er blevet undersøgt. Lærerforeningen har ført flere af sagerne i retssystemet og fået medhold i, at sanktionerne ikke var berettigede.

"Det er meget vigtige historier at få frem, da det har enormt stor betydning for lærernes arbejde og lærernes retssikkerhed", sagde formand for Lærerforeningens arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen på foreningens kongres tirsdag.

"Jeg vil derfor gerne sige tak til Folkeskolen for at tage dette vigtige emne op, og ikke mindst en stor tak til de medlemmer, der har valgt at stå frem i en række artikler i Folkeskolen. Det kræver et stort mod at stå frem".

"En del af udfordringen ligger i de uklare regler, der ligger i ordensbekendtgørelsen. Lærerne må 'i fornødent omfang' anvende magt for at forhindre elever i at øve vold mod sig selv eller andre. Men reglerne er svære at anvende i praksis. For hvornår er eleven egentlig til fare for sig selv, sine klassekammerater eller sin lærer?", konstaterede Thomas Andreasen.

Kæmpe belastning for den enkelte

"Vi ved, at det er en kæmpe belastning for den enkelte at blive uretmæssigt beskyldt for overgreb på elever, men det påvirker jo også alle os andre – for mange tænker 'det kunne jo lige så godt have været mig'".

Situationen bliver værre af, at reglerne er uklare, påpegede Thomas Andreasen. I partnerskabet Sammen om skolen har man nu lovet hinanden, at ordensbekendtgørelsen skal revideres. Men det har også betydning, hvordan skoleledelsen reagerer, når anklagerne kommer.

"Det gør en positiv forskel, når ledelsen er tydelig og tager de svære samtaler, og undersøger tingene grundigt", fremhævede Thomas Andreasen. "Vi ser ligeledes, at det giver tryghed - både når opstår en sag, men også i det forebyggende arbejde, at der på skoler og i kommuner er vedtaget retningslinjer, som beskriver hvordan sådanne sager skal håndteres, hvis de opstår".

Efter kongressen sender DLF et forslag til retningslinjer for håndtering af sådanne sager ud, som skoler og kommuner kan tage udgangspunkt i:

"Jeg håber, at disse retningslinjer vil kunne blive vedtaget i MED-udvalgene, så der sikres en ordentlig håndtering af sagerne", sagde Thomas Andreasen.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Skoler bør vedtage retningslinjer, der kan sikre lærerne ved forældreanklager

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS