Der er lidt flere, som har søgt ind på læreruddannelsen i år end i katastrofeåret 2021. Én procent flere har haft læreruddannelsen som førsteprioritet, når man lægger forårets kvote 2-ansøgninger sammen med kvote 1-ansøgninger i dag, den 5. juli.
Det ændrer dog langt fra på, at læreruddannelsen i en årrække har fået færre ansøgninger. Siden 2019 er antallet af ansøgere med læreruddannelsen som førsteprioritet faldet med 13 procent.
”Jeg havde håbet på, at vi havde fået en større fremgang. Både læreruddannelsen og lærerfaget fortjener flere ansøgere”, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
Samme reaktion kommer fra forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen.
”Jeg havde selvfølgelig håbet, at der ville være en større tilslutning og flere ansøgere til læreruddannelsen”, siger hun.
”Men i forhold til, at der de seneste to år har været et fald i antallet af ansøgere, er det positivt, at vi har en mikroskopisk fremgang nu”.
Ny læreruddannelse skal knække kurven
Når den nye årgang af lærerstuderende starter på deres uddannelse i september, bliver det på en helt ny læreruddannelse, der blandt andet lover flere undervisningstimer, bedre sammenhæng mellem teori og praksis og mere praktik.
Og netop den nye læreruddannelse kan blive en af de faktorer, der kan være med til at sikre flere ansøgere de kommende år, mener Lærerstuderendes Landskreds.
”Jeg håber, at vi knækker koden næste år og ser, at flere søger ind på læreruddannelsen. For jeg tror virkelig på, at dem der starter efter sommerferien, får en bedre uddannelse”, siger Anneline Larsen.
Også Gordon Ørskov Madsen satser på, at den nye læreruddannelse kan ændre på ansøgertallet.
”Vi ved, at omtalen om læreruddannelsen betyder noget for dem, der søger ind. Hvis de hører godt fra nuværende studerende, eller venner og familie, er man mere tilbøjelig til at søge ind”, siger han.
”Vi har et forum for læreruddannelsen, hvor alle skolens parter følger med i, om den nye læreruddannelse fungerer. Her er det vigtigt, at vi følger op på, om der kommer den rette kobling mellem teori og praksis, og om vi får forbedret praktikken”.
Særligt praktikken skal der holdes godt øje med, understreger Anneline Larsen fra Lærerstuderendes Landskreds.
”Kommunernes økonomi er virkelig presset. Det risikerer at gå ud over de studerendes praktik, der kan have stor betydning for, hvordan man oplever uddannelsen og om man har lyst til at fortsætte”.
Bedre lærerstartsordninger i hele landet
Udover at de studerende skal have en god uddannelse, er det også vigtigt, at der bliver taget godt imod dem, når de er færdiguddannet, understreger Gordon Ørskov Madsen.
”For mange nye lærere søger lige nu væk fra folkeskolen af de helt forkerte grunde. De føler alt for ofte, at de står alene med deres udfordringer og at forholdene gør, at de ikke kan lykkes som lærer”, siger han
”Derfor skal vi have lærerstartsordninger i hele landet. Det er spild af uddannelse og gode kræfter, når ens karriere i folkeskolen bliver for kort”.
Anneline Larsen fra Lærerstuderendes Landskreds stemmer i:
”Den nye læreruddannelse er et skridt i den rigtige retning, men den kan ikke stå alene. Den gode fortælling om lærerfaget handler også om vores muligheder for at lykkes, når vi begynder vores arbejdsliv i folkeskolen”.
Gør ondt, at der ikke kommer hold på Bornholm
Mange af de mindre læreruddannelser har fået et pænt antal ansøgere i år. 37 af Københavns Professionshøjskoles ansøgere har søgt om at starte på den nye læreruddannelse i Hillerød, og også læreruddannelserne i Vordingborg og i Nørre Nissum har haft fremgang.
Anderledes ser det ud på Bornholm. Her har kun tre søgt om ind på læreruddannelsen. Det betyder, at der for første gang i 22 år ikke bliver oprettet et læreruddannelseshold efter sommerferien.
Det gør ondt i hjertet, siger Anneline Larsen.
”Det er virkelig sørgeligt, at der ikke bliver oprettet et hold på Bornholm i år. Men vi har set flere steder, at når holdene bliver så små, at der ikke er økonomi til fysisk undervisning, så falder de studerende fra”, siger hun.
”De studerende på Bornholm skal ofte pendle til København for at få undervisning. Og de skal selv betale transporten. Derudover har mange også haft fag online. Derfor kommer det ikke bag på mig, at vi er nået hertil. Fra mit synspunkt er det et politisk ansvar at sikre en læreruddannelse på Bornholm”.
Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er enig.
”Vi har en kæmpe opgave i at få oprethold studiepladser i hele landet. Derfor er det rigtig ærgerligt, at der ikke kommer nye lærerstuderende til Bornholm”.
DLF og lærerstuderende:Vi havde håbet på flere ansøgere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.