Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF og KL diskuterer læreres ophavsret til egne forløb

Hvem ejer de forløb, som lærerne udvikler og lægger ind i de nye læringsplatforme? Ekspert siger, at ophavsretten i udgangspunktet ligger hos den enkelte lærer.

Foto: Pernille Mühlbach
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
20 kommentarer
28. april 2016, kl. 14:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

20 kommentarer

Lærernes fagforening og arbejdsgivere er i dialog om, hvordan lærernes ophavsret til egne undervisningsforløb skal håndteres, når lærerne forventes at dele deres forløb via de nye læringsplatforme. Det fortæller formand for undervisningsudvalget i DLF Bjørn Hansen, som tilføjer, at næste møde allerede er planlagt.

Folkeskolen nr. 08 2016

»Vi ser forskelligt på situationen, men dialogen er der«, siger han.

DLF har bedt Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) om at skrive et notat om retspraksis på området, og her konkluderes det, at det vil være et retsstridigt indgreb i en lærers ophavsret, hvis hun bliver pålagt at dele sine undervisningsforløb via en læringsplatform

Uenigheden mellem KL og DLF bunder i en bestemmelse i retspraksis om, at i ansættelsesforhold har arbejdsgiveren kun ophavsret til materiale udarbejdet af ansatte i arbejdstiden, i det omfang det er nødvendigt for arbejdsgiverens sædvanlige praksis.

Det vil sige, at en lærer ikke kan modsætte sig, at en eksamensopgave, hun har udarbejdet, bliver uddelt til eksamen, det er simpelthen nødvendigt for at drive skole. Men skolen kan ikke udgive materialet i en bog eller dele det med andre skoler uden at have aftalt det med læreren.

UBVA konkluderer dog, at lærerens arbejdsgiver i form af kommune eller skoleledelse ikke kan pålægge lærerne at dele deres undervisningsforløb, for eksempel i systemet KMD Educa, hvor undervisningsforløb automatisk deles med andre brugere. Heller ikke hvis lærernes arbejdsgivere på forhånd har afsagt sig ophavsretten på vegne af lærerne.

Hvem ejer lærernes undervisningsforløb?

Ophavsretten er lærerens

»Ophavsretten er jo hos lærerne, og skolerne kan ikke gyldigt indgå aftaler med andre om den«, skriver professor i ophavsret og formand for UBVA Morten Rosenmeier i notatet, hvor det i øvrigt pointeres, at det vil stride mod almindelige ansættelsesretslige regler om »pligten til varsling af væsentlige vilkårsændringer«, hvis skolerne ensidigt pålægger lærerne at dele deres undervisningsmaterialer.

Afhængigt af hvor omfattende afgivelsen af ophavsrettigheden er, vil man muligvis ved en kollektiv overenskomst kunne aftale, at en del af lærernes ophavsret overgår til arbejdsgiveren, pointerer Morten Rosenmeier.

»Spørgsmålet om, hvem der har ophavsretten til et undervisningsmateriale, er principielt og vigtigt, ikke kun for folkeskolelærere, men også for en lang række medlemmer af AC-organisationer (Akademikerne). Efter UBVA's opfattelse er det derfor væsentligt, at Danmarks Lærerforening prioriterer sagen højt«, konkluderes det i notatet.

Følg lederen, til situationen er afklaret

Bjørn Hansen fra DLF understreger, at indtil en eventuel løsning er fundet med KL, så skal lærerne dele deres undervisningsmaterialer, hvis en skoleleder pålægger dem det.

»Vi arbejder på, at medlemmerne ikke skal lægge dem ud, men bliver de pålagt det af en skoleleder, så skal de gøre det, så længe situationen ikke er afklaret. Men vi opfordrer lærerne til at gøre skolelederen opmærksom på, at man ikke er enig i den praksis«, siger han.

UBVA er et udvalg under foreningen Akademikerne (AC), som er en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark.

20 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF og KL diskuterer læreres ophavsret til egne forløb

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS