Selv om lærernes overenskomst blev vedtaget i foråret, så fortsatte forhandlingerne om arbejdstiden imellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Forhandlingerne har nu båret frugt, og en central arbejdstidsaftale ligger klar. Nu skal kommunerne og de lokale kredse forhandle om de lokale elementer i aftalen, så de kan træde i kraft fra starten af skoleåret 2009. Den lokale opgave består i at blive enige om et loft over undervisningstimetallet, og om lejrskoler og lignende også skal indgå i undervisningstallet.
Maksimum på undervisningstimer
Danmarks Lærerforening er godt tilfreds med aftalen, og Lotte Lange mener, at den kan skabe bedre arbejdsforhold for lærerne.
"Timetalstyranniet ophører, og lærerne får et maksimum undervisningstimer, hvis kredsene får aftalen", siger Lotte Lange, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.
Repræsentanter fra kommunerne og kredsene bliver i september introduceret for den nye arbejdstidsaftale ved nogle lokale såkaldte kick-off-møder, hvor aftalen forklares og gennemgås.
Og så starter forhandlingerne lokalt. Lotte Lange vurderer, at kredsene og kommunerne skal nå til enighed til februar 2009 for, at aftalen kan træde i kraft til næste skoleår.
Hvis de ikke kan blive enige, så kan de enten fortsætte med arbejdstidsaftalen fra 2005, eller de kan indgå en lokal aftale om arbejdstid, en såkaldt KTO-aftale. Det har 17 kommuner, blandt andet Rudersdal Kommune, som månedsmagasinetUnderviseretidligere har beskrevet.
DLF: Ny arbejdstidsaftale gør op med timetalstyranni
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.