DLF: Måske bør folkeskoler være selvejende

Forhandlingerne om lærernes løn og arbejdstid og de politiske start på en folkeskolereform er begge lige om hjørnet, og her kort før startskuddet lyder, kaster Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen et helt nyt bud på banen i ugebrevet Mandag Morgen. Han lægger op til en diskussion af, om kommunerne skal have ansvaret for folkeskolerne i fremtiden, eller skal om skolerne hellere som gymnasierne skal være selvejende institutioner.

"Når vi kan se, at der sparet 8 procent af alle lærerstillinger, men vi ikke kan se, at den kommunale administration er slanket, så er det en indikator på, at man flytter resurser fra elevernes undervisning over på administration. Det er uhensigtsmæssigt", siger Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk.

KL vil skrotte lærernes arbejdstidsaftale

DLF ønsker analyse af udgifter

DLF har tidligere anbefalet, at der blev udarbejdet en sammenlignende analyse af udgifterne til den danske folkeskole og til den finske. "Der er ikke noget, der kan begrunde, at den finske skole skulle være billigere end den danske. Men hvis man tager OECD - med de forbehold man må tage - så udgør udgifterne til den finske folkeskole kun en tredjedel af udgifterne til den danske. Lærerlønnen udgør en lille del af de samlede udgifter i forhold til, hvad den gør andre steder. Men vi har hele det kommunale apparat, som er med til at fordyre den danske folkeskole".

DLF: OECD-tal er hat og briller

En anden god grund til at gøre skolerne selvejende er ifølge Anders Bondo, at skolelederne kæmper med krav både fra stat og kommune, og dermed nogle steder drukner i dokumentationskrav.

Svigtende lokaltpolitisk engagement i skolen Tidligere har Anders Bondo afvist, at skolerne skulle være selvejende. Det skete i forbindelse med valget i 2011, hvor Lars Løkke lige før valget kom med en udmelding om at gøre folkeskolerne selvejende, og fik støtte fra flere partier. Men tiderne har ændret sig. Tidligere var DLF meget glad for det lokale politiske engagement i at sikre folkeskolernes kvalitet - nu synes DLF, at netop lokalpolitikernes engagement i skolernes kvalitet svigter. I foråret forsøgte DLF at få KL med i et fælles projekt om netop at sikre kvaliteten i folkeskolen. "Det blev kategorisk afvist. Vi hører rigtig mange signaler fra KL om, at det udelukkende handler om økonomi. Det er medvirkende til, at vi begynder at se på, om det er kommunerne der skal administrere folkeskolen", siger Anders Bondo.

Sådan vil kommunerne presse lærernes arbejdstid

"Vi bliver nødt til at tage diskussionen. For det ser ikke ud til, at vi får flere penge til folkeskolen. Og hvis det hele tiden er elevernes undervisning, der står for skud og ikke de administrative omkostninger, så er det dyrt betalt efterhånden".

Skolelederne tøver Formand for Skolelederforeningen Anders Balle er ikke umiddelbart så begejstret ved tanken om selvejende folkeskoler."Vi kan ikke have 1.300 skoler, der kører i alle mulige retninger. Den danske folkeskole skal bevares, for den har en samfundsmæssig opgave og er grundlaget for demokratiet og fællesskabet," siger han til Mandag Morgen. DLF har planlagt et møde med Gymnasieskolernes Lærerforening fagforening for at høre om deres erfaringer med selvejende gymnasier. Og det synes professor Niels Egelund er et rigtig godt udgangspunkt. "Tiden er inde til at sige, at kommunerne altså ikke er gode nok til at løfte opgaven. Hvis man virkelig vil det her, skal der ikke længere være kommunale skoler, men selvejende institutioner under staten", har han tidligere sagt til Mandag Morgen.