DLF-formand: Folkeskolens formål er ikke vidensøkonomi

"Hverken særlig rummeligt eller for den sags skyld specielt belastet af indsigt", kaldte Anders Bondo Christensen i sin mundtlige beretning statsministerens udtalelse i den igangværende 'kulturkamp':

"'Det er slut med den flippede rundkredspædagogik' og 'Vi er i gang med at indføre en ny tankegang i hele uddannelsessystemet'. Det er slut med undervisningens samtale. Nu gælder det solide faglige kundskaber. Og ikke meget andet, fornemmer man", resumerede Anders Bondo.

"Eleverne skal have solide faglige kundskaber. Det er vi helt enige i. Men samtidig insisterer vi på, og føler os forpligtet på, folkeskolens formålsparagraf. Den formålsparagraf, som statsministeren selv har stemt for. I samarbejde med forældrene skal folkeskolen give eleverne kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Kundskaberne er altså et redskab til at sikre elevernes alsidige personlige udvikling", sagde Anders Bondo Christensen.

"Det er, som nævnt, et meget bredt politisk flertal, der bakker op om folkeskolens formål. Derfor burde det vel være en selvfølge, at politikerne for det første forsvarer formålsparagraffen og for det andet vurderer folkeskolen ud fra den formålsparagraf, som de selv har formuleret. En række af de utallige dagsordner, der konstant rejses i forhold til folkeskolen, peger imidlertid i en helt anden retning. Konkrete årsmål, der skal styre undervisningen, centralt styret testning, og rangordning af elever og skoler er ganske enkelt i direkte modstrid med formålsparagraffens bestemmelse om, at det er den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der er udgangspunktet for folkeskolens virksomhed".

"Test er - og skal fortsat være - et pædagogisk redskab for den professionelle lærer og børnehaveklasseleder i evalueringen og tilrettelæggelsen af den konkrete undervisning", understregede Anders Bondo.