42 procent af analysefirmaets Catinéts dagsbladslæserpanel kan huske, at de har set den tåspredende og den tåkrummende mandefod. Af dem har 26 procent læst hele den tilhørende tekst, 33 procent har læst lidt, 21 procent har kigget nærmere på annoncen, og 19 procent har bare bemærket annoncen.
"Det er et rigtig godt testresultat. Der er stor synlighed, men annoncerne tester også godt på sympati", siger Palle Andersen fra Catinét til 'Markedsføring'. "Reelt kritiserer annoncen jo flertallet af befolkningens politikere (Red: regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne), og alligevel synes folk, at den er ok. Der er egentlig meget lidt tekst, men det virker som om, at man har haft succes med at lave et komplekst budskab meget enkelt".
39 procent af paneldeltagerne syntes, fod-annoncerne var bedre end andre politisk orienterede annoncer, og kun 19 procent synes, de var dårligere. 35 procent fik et positivt eller meget positivt billede af DLF ved at læse annoncerne, og kun 19 procent fik et decideret negativt billede af afsenderen.
"Danmarks Lærerforening spiller hårdt ud, men formår at bevare balancen, så de ikke mister sympatien. Og det er ganske godt klaret. Politiske annoncer vækker normalt ikke jubel", siger Palle Andersen.
Annoncerne kan hentes via linket til højre.
DLF-fødder slog alle rekorder
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.