DLF er tilfreds med Pisa-debatten

DLF er tilfreds med forløbet omkring præsentationen af Pisa 2006-rapporten i offentligheden, kunne det konstateres efter sidste uges møde i hovedstyrelsen.

Da 2003-undersøgelsen blev offentliggjort, benyttede regeringen sig af anledningen til at stille en række forslag - for eksempel om nationale test, som der overhovedet ikke var belæg for. Undervisningsministeren brugte dengang en pressemeddelelse til at forvride debatten ved at tale om "funktionelle analfabeter" - et udtryk som overhovedet ikke optrådte i Pisa-rapporten.

Sådan gik det ikke denne gang. Tidligere har fagbladet Folkeskolen været det eneste medie, der problematiserede en række elementer i Pisa-metodikken. Men denne gang viderebragte både aviser og æterbårne medier kritik af hele tankegangen bag Pisa-undersøgelserne.

»Det var glædeligt med en mere nuanceret debat, det har hele tiden været vores mål«, sagde næstformand Stig Andersen, da DLF's hovedstyrelse i sidste uge diskuterede den nyeste Pisa-undersøgelse.

Pisa giver ingen forklaringer

»Indholdsmæssigt viser rapporten denne gang ikke store danske forandringer i læsning matematik, men stor fremgang naturfag«, sagde Stig Andersen og understregede, at Pisa-rapporterne ikke viser, hvorfor de danske elever scorer højere nu.

»Det giver store problemer, at der er alt det hemmelighedskræmmeri om Pisa-undersøgelsens indhold, for dermed er det jo meget begrænset, hvad vi kan bruge den slags resultater til«, sagde han.

»Der er ingen tvivl om, at folkeskolen har problemer med de tosprogede elever, som Pisa peger på. Men det vidste vi i forvejen. Nu blev Pisa-rapporteringen så blot en ny anledning til at fokusere på det - og forhåbentlig få gjort noget ved det,« sagde Stig Andersen.

De studerendes formand, Kresten Bang Heinfelt, sagde at den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har opnået hvad de ville gennem Pisa-projektet.

»Det er et politisk projekt, der er lykkes. Vi skal ikke gøre en indsats for de tosprogede fordi Pisa viser dårlige resultater, men fordi det er vigtigt punkt«, sagde han.

Også formand Anders Bondo Christensen fremhævede behovet for handling.

»Vi skal have fokus på lærernes mulighed for at gennemføre en undervisning, der virker over for tosprogede, og vi skal have fokus på god naturfagsundervisning«, sagde han og fremhævede det nye offentlige og private partnerskab, House of Science, hvor Sønderborg Kommune er gået sammen med Danfoss Universe om at udvikle naturfagsundervisningen.

»Den slags er meget meget vigtigere end Pisa, for det udvikler undervisningen«, sagde han.

Positive skolefaktorer

Stig Andersen pegede på de såkaldte 'skolefaktorer' som Pisa fremhæver som positive:

- Det er positivt, at Pisa-sammenligningerne vurderer enhedsskolen som betydningsfuld for god kvalitet.

- Sammenligningerne viser, at elever i privatskoler ikke klarer sig bedre end elever i den offentlig skole. Det samme som danske undersøgelser har vist tidligere.

- »Ekstern monitorering« vurderes som betydningsfuld i forhold til elevernes præstationer.

- Elevpræstationer er højere i lande, hvor skoler har høj grad af autonomi og indflydelse på fordeling af midler som uddannelsesmæssige spørgsmål.

»Det sidste punkt bekræfter DLF's grundsyn om, at det er det lokale engagement, der fremmer skolens udvikling«, sagde Stig Andersen. Og om ekstern monitorering lød hans kommentar, at professor Niels Egelund, som er formand for det danske Pisa-konsortium, har fremhævet, at det ikke behøver at være et centralt initiativ, men at det handler om, at skolen viser den fornødne åbenhed.. Skolen skal diskuterer sine resultater med folk uden for skolen.

»Det er det samme grundsyn, der ligger bag anbefalingen om lokalt forankrede kvalitetssystemer i udspillet, 'Sådan kommer vi videre', som vi har sendt ud sammen med Skole Og Samfund, Danske Skoleelever og Skolelederne«, sagde DLF's næstformand.

Kritikken skal fastholdes

Lotte Lange fremhævede, at forløbet viser, at foreningens kommunikationsarbejde virker. DLF's udspil om naturfag er for eksempel blevet omtalt i mange medier. Peter Hess-Nielsen fandt det er vigtigt at blive ved med at fastholde kritikken. Det er ikke kun en skolekritik, det drejer sig om. Det er også en samfundskritik, mente han.

»Det grundlæggende ved OECD's politik og Pisa-tankegangen er at skolen skal gøres til et konkurrenceområde, helt ned til 1. klasse. Det er en stor forandring fra dengang, hvor skolen bredt blev opfattet som et konkurrencefrit område til dannelse af borgere, mens man nu forsøger at forandre skolen til en institution for indbyrdes konkurrerende forbrugere«, sagde Peter Hess.

Han mente, at det i høj grad er Folkeskolens fortjeneste, at andre medier nu også ser kritisk på Pisa.

»Medlemsbladets lange seje træk, hvor man holdt fast i kritikken, og journalisterne blev ved med at grave, selv om DLF's hovedstyrelse var forsigtig, har været stærkt medvirkende til, at vi nu hører samlet kritik fra forskere. Og at den bliver refereret i andre medier«, sagde han.