DLF er stadig godt polstret

Virkningerne af lockouten begynder nu at kunne ses i det foreløbige budget, som hovedstyrelsen har behandlet og som danner baggrund for at fastsætte kontingentet for næste år på DLF's kongres i september.

Godt 41.000 medlemmer fik tilbud om konfliktlån i forbindelse med konflikten, og cirka 24.500 sagde ja tak. I slutningen af juni havde omkring 600 betalt deres lån tilbage.

Pris: En halv milliard I forbindelse med konflikten forventes der at ske et fald i foreningens egenkapital på 7,3 millioner fra 183,6 til 176,4 millioner kroner ved udgangen af 2013. Med i budgettet er også indregnet udgifterne til nedsat kontingent til de medlemmer, som har været ramt af konflikten. "Alt i alt er vi sluppet ud af konflikten med skindet på næsen, selv om det har kostet DLF omkring en halv milliard kroner, at kommunerne valgte at lukke lærerne ude fra deres arbejde. De heldigvis få medlemmer, som har haft problemer med lånet, har vi også været i stand til at hjælpe undervejs", siger økonomichef Oskar Trieb. Særlig Fond, hvor midlerne til medlemslånene i forbindelse med forårets lockout blev hentet, havde inden konflikten en formue på 2,34 milliarder kroner. Forventningen er, at Særlig Fond i løbet af få år igen har en styrke, så den kan håndtere en eventuel konflikt.

Flere overenskomstansatte Til gengæld har foreningen fået flere medlemmer. 395 ekstra personer har meldt sig ind i DLF op til konflikten. I alt er der cirka 64.000 aktive medlemmer i foreningen. Det er ikke hele Særlig Fond, som kan bruges i forbindelse med en konflikt. Midlerne er i høj grad investeret i ejendomme og kun en del af dem kan belånes ved en eventuel konflikt. Særlig Fonds midler vil kunne finansiere færre konfliktdage, fordi der kommer flere og flere overenskomstansatte i DLF – og færre tjenestemandsansatte. Efter 2021 ser det ud til, at antallet af overenskomstansatte vil stabilisere sig på omkring 58.000.

Folkeskolen Bladet Folkeskolen blev i 2011 lagt om, så der kun udkommer det halve antal blade og meget mere kommer på nettet. Det har hjulpet på økonomien, så der i 2012 var et tilskud på omkring 13 millioner kroner. Det lykkedes at få 84 procent af annonceindtægterne med over i de færre blade. Men oveni kommer en merudgift på omkring to millioner kroner om året til moms. Derfor ender nettoudgiften til Folkeskolen på omkring 15,5 millioner kroner i budgetperioden.